Gå til indhold
Ideal Bar inviterer til dobbeltkoncert med Folkeklubben og White Elephants

Pressemeddelelse -

Ideal Bar inviterer til dobbeltkoncert med Folkeklubben og White Elephants

Ideal Bar inviterer til dobbeltkoncert med Folkeklubben og White Elephants

Den 8. november inviterer Ideal Bar Live til en dobbeltkoncert med to spændende danske bands, når Folkeklubben indtager scenen med White Elephants som support. Folkeklubben prydede i foråret forsiden på VEGA Magasinet, og bandet er nu klar med pladekontrakt, nyt materiale og ny koncert i VEGA. 

Efterårssæsonen skydes snart i gang i Ideal Bar, og programmet er spækket med intimkoncerter med spændende danske artister. På plakaten finder man bl.a. navne som Kristian Leth, MØ og Barbara Moleko, og nu kan VEGA også annoncere, at man d. 8. november kan opleve folkpop-trioen Folkeklubben og rockbandet White Elephants. 

Folkeklubben
Nogle bandnavne siger ikke meget om artisten, mens andre bandnavne siger det hele. Folkeklubben er et eksempel på det sidste. Den danske trio spiller nærværende, dansksproget folk-pop med tydelig inspiration fra den danske sangskat og med et tekstunivers, hvor emner som politik og kærlighed behandles med en umiddelbarhed, som er svær ikke at blive grebet af.

Siden bandet blev dannet i maj 2011, er det gået stærkt for trioen, der har spillet utallige koncerter, bl.a. til julefrokost for Hus Forbi-sælgere, på Mændenes Hjem i Istedgade og i Lille VEGA som opvarmning for svenske First Aid Kit.

Folkeklubben debuterede med singlerne ”Fedterøv” og ”I Vejen”, og for nyligt kom så tredjesinglen ”For Pengene”, der stiller det åbne spørgsmål, om man motiveres af penge eller vennerne.

Netop nu arbejder gruppen på deres debut-ep, som udkommer på Art People i starten af 2013, og den 8. november kan man så få en forsmag på det nye materiale, når bandet gæster Ideal Bar.

White Elephants
Efter en turbulent periode skiftede bandet Alter Me navn til White Elephants og droppede det gamle materiale til fordel for nye sange.

Alter Me var ellers på GAFFAs ”De Bliver Store”-liste for 2008 efter at have haft en Ugens Uundgåelige på P3 med "You Can't". Succesen blev fulgt op med udgivelsen af albummet The Fall, men herefter blev samarbejdet med pladeselskabet EMI afbrudt, og efterfølgende besluttede bandet at starte forfra under nyt navn.

Nu er White Elephants på vej med deres debut-ep, hvorfra singlen ”Maybe You Forgot To Turn Out The Lights” allerede er ude.

Folkeklubben + White Elephants / 8. november i Ideal Bar - Læs mere og køb billet

Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond, som er skabt med det ene formål at drive koncertvirksomhed. Årligt løber der omkring 250 koncerter og begivenheder af stabelen i VEGA.

Kontakt

Thomas Thy

Thomas Thy

Pressekontakt Communications Manager
Bettina Balle

Bettina Balle

Pressekontakt PR Manager 33260955
Søren Gaden

Søren Gaden

Pressekontakt Kommunikationschef 20636412

Relateret materiale

Velkommen til VEGA!

VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond.

Med tre adskilte koncertsale præsenterer VEGA et bredt musikprogram, der dækker mange forskellige genrer. Den store koncertsal, Store VEGA, har kapacitet til 1.550 gæster, Lille VEGA har plads til 500, mens Ideal Bar Live har plads til omkring 200 stående publikummer.

Årligt løber der omkring 350 koncertarrangementer af stablen i VEGA, og de +800 bands, der står på VEGAs scener, afspejler en målsætning om at finde den rette balance mellem nye talenter og mere etablerede navne indenfor rock, pop, soul, hiphop, elektronisk- og global musik samt præsentere publikum for diverse klubkoncepter. VEGAs tekniske udstyr, hvor særligt lydsystemet er af højeste kvalitet, garanterer en perfekt oplevelse.

VEGA råder over i alt 12 barer til servicering af publikum og musikere. VEGAs centrale placering på Vesterbro i København med Metro til døren og den tætte forbindelse til Sydsverige taget i betragtning, gør huset til et oplagt valg, når indendørskoncerter med internationale kunstnere skal planlægges.

VEGA
Enghavevej 40
1674 København V
Danmark