Gå til indhold
Kompromisløst post-punk brag med Savages

Pressemeddelelse -

Kompromisløst post-punk brag med Savages

VEGA & Beatbox Concerts præsenterer
Kompromisløst post-punk brag med Savages
Et af årets mest omtalte bands blandt anmeldere, festival- og koncertgængere, engelske Savages, sparker døren ind til Lille VEGA med deres sønderflæsende post-punk-inspirerede rock torsdag den 6. marts.

Et af årets albums
Når listerne over 2013s bedste albums om kort tid bliver skrevet, figurer engelske Savages næsten med garanti på en god håndfuld af de forskellige lister. Post-punk kvartettens musik flåede al opmærksomhed til sig, da de i foråret udgav deres debutalbum, Silence Yourself. Albummet blevet nomineret til den prestigefyldte Mercury Music Prize, og bandet imponerede til dette års Roskilde Festival med deres insisterende liveshow.

Vredt og godt
De fire bandmedlemmer, Jehnny Beth (sang), Gemma Thompson (guitar), Ayse Hassan (bas) og Fay Milton (trommer), overraskede alle med deres friske og brutale take på post-punken. Spændingskurven på Silence Yourself’s 11 sange bliver holdt oppe af en accelererende vrede, som guitarfladerne og buldrende trommer ofte gennemflænser. Lyt for eksempel til ”I Am Here” eller ”She Will”. Den ildevarslende lyd og video til den seneste single, ”Husband”, stammer fra et filmklip af lyden af lava, som forstenes under vand.

Frisk take på post-punken
Sammenligningen med Joy Division, Siouxsie and the Banshees samt The Birthday Party ligger lige for, men Savages har tilpasset post-punkens bidende kritik til samtidens udfordringer. De tager oppositionens standpunkt politisk, tematiserer mørket og angsten for teknologiens umenneskeliggørelse. Hvor man i 70’erne frygtede fjernsynet, er Savages kritiske overfor det moderne menneskers brug af smartphones, tablets etc. De er kendt for at forbyde fotos og video til deres koncerter, for musikken skal ikke opleves gennem en skærm.

Stærk filosofi
Få måneder inden debutalbummet udkom, postede bandet på deres Facebook en fyldig erklæring om, hvordan musik bør være ifølge de fire kvinder:
Savages’ intention er at skabe en lyd; uforgængelig, musikalsk solid, skrevet til scenen og designet med så mange nuancer, at den fremkalder en bred vifte af følelser. Savages er en støttende stemme, som hjælper med at opleve vores veninder anderledes, vores mænd, vores jobs, vores erotiske liv og den plads musikken beboer i vores liv.
Savages’ sange forsøger at minde os om, at mennesket ikke har udviklet sig så meget, og at musik stadig kan være direkte, effektivt og interessant.
Der er vist ingen tvivl om, at det er alt andet en tomme floskler, for som musikmagasinet Pitchfork skriver, er erklæringen kun værd at nævne, fordi musikken lever op til de store ambitioner.

Fakta om koncerten
Savages (UK)
Torsdag den 6. marts kl. 21.00
Lille VEGA, Enghavevej 40, 1764 Kbh. V
Billetpris: 150 kr. + gebyr
Billetsalget starter den fredag den 29. november via VEGA.dk, Billetlugen.dk / 70 263 267 og i Fona.
Læs mere og køb billet til koncerten med Savages 



Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond, som er skabt med det ene formål at drive koncertvirksomhed. Årligt løber der omkring 250 koncerter og begivenheder af stabelen i VEGA.

Kontakt

Bettina Balle

Bettina Balle

Pressekontakt PR Manager 33260955

Relateret materiale

Velkommen til VEGA!

VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond.

Med tre adskilte koncertsale præsenterer VEGA et bredt musikprogram, der dækker mange forskellige genrer. Den store koncertsal, Store VEGA, har kapacitet til 1.550 gæster, Lille VEGA har plads til 500, mens Ideal Bar Live har plads til omkring 200 stående publikummer.

Årligt løber der omkring 350 koncertarrangementer af stablen i VEGA, og de +800 bands, der står på VEGAs scener, afspejler en målsætning om at finde den rette balance mellem nye talenter og mere etablerede navne indenfor rock, pop, soul, hiphop, elektronisk- og global musik samt præsentere publikum for diverse klubkoncepter. VEGAs tekniske udstyr, hvor særligt lydsystemet er af højeste kvalitet, garanterer en perfekt oplevelse.

VEGA råder over i alt 12 barer til servicering af publikum og musikere. VEGAs centrale placering på Vesterbro i København med Metro til døren og den tætte forbindelse til Sydsverige taget i betragtning, gør huset til et oplagt valg, når indendørskoncerter med internationale kunstnere skal planlægges.

VEGA
Enghavevej 40
1674 København V
Danmark