Gå til indhold
​Nilüfer Yanya danser dig ind i angstfyldte samtidsdrømme

Pressemeddelelse -

​Nilüfer Yanya danser dig ind i angstfyldte samtidsdrømme

VEGA præsenterer:
Nilüfer Yanya danser dig ind i angstfyldte samtidsdrømme 
Den engelske sangerindes bekymring for det 21. århundrede bliver udfoldet i skarpe udfald mod den digitale wellness-industri. Dans dig ind i hendes unikke take på indierocken i Lille VEGA d. 23. oktober.

Da Nilüfer Yanya i 2016 udgav singlerne ”Baby Luv” og ”Small Crimes” blev deres lyd af flere anmeldere sammenlignet med King Krules debutalbum. Guitarbaseret minimalisme akkompagneret af en stemme, der skiftevis flagrede fra soulfuld croon til noget mere sløret og mærkværdigt. Det fik skruet forventningerne i vejret til den unge sangerinde og dem indfriede hun til fulde med debut-konceptalbummet Miss Universe(2019).

Albummet spidder som koncept de firmaer, der dukker op på sociale medier og lover dig et holistisk wellness-program med konstant hjælp og støtte, så du kan tabe dig de sidste kilo, holde op med at spise sukker eller drikke. Mellem albummets sange dukker forskellige falske firmareklamer op. De bliver ledsaget af alt lige fra ranglet indierock, til radiovenlig pop og saxofoner, der er sluppet løs fra et Sade-album.

Selvom saxofonerne slår sig løs i svulstige omkvæd, tråder angsten aldrig i baggrunden. “Heavyweight Champion of the Year” lyder for eksempel som en hitsingle, men det er en urohærget en af slagsen, hvor den presserende guitar og staccato-vokal hiver tekster frem som: “I’m tired from all these dreams, lack of sleep, I’m still wired”.

På samme måde lyder ”In Your Head” som om, at det hele er på nippet til at falde fra hinanden under de buldrende trommer og kraftige guitarriffs. På trods af den næsten allestedsnærværende angst i sangene bliver de efter en tur i Nilüfers Yanyas krøllede hjerne yderste dansable.

Fakta om koncerten:
Nilüfer Yanya (UK)
Onsdag d. 23. oktober kl. 20.00
Lille VEGA, Enghavevej 40, 1674 København V
Billetpris: 175 kr. + gebyr
Billetsalget starter fredag den 21. juni kl. 10.00 via vega.dk og Ticketmaster.dk. 
Læs mere og køb billet til koncerten med Nilüfer Yanya.

Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested med mere end 350 koncertarrangementer årligt på de tre scener: Store VEGA, Lille VEGA og Ideal Bar Live og +800 bands. VEGA blev etableret i 1996 som en erhvervsdrivende fond: Koncertvirksomhedens Fond. VEGA har ingen aktionærer og et evt. overskud investeres i at skabe flere koncerter og bedre vilkår for livemusikken. 

Kontakt

Bettina Balle

Bettina Balle

Pressekontakt PR Manager 33260955

Velkommen til VEGA!

VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond.

Med tre adskilte koncertsale præsenterer VEGA et bredt musikprogram, der dækker mange forskellige genrer. Den store koncertsal, Store VEGA, har kapacitet til 1.550 gæster, Lille VEGA har plads til 500, mens Ideal Bar Live har plads til omkring 200 stående publikummer.

Årligt løber der omkring 350 koncertarrangementer af stablen i VEGA, og de +800 bands, der står på VEGAs scener, afspejler en målsætning om at finde den rette balance mellem nye talenter og mere etablerede navne indenfor rock, pop, soul, hiphop, elektronisk- og global musik samt præsentere publikum for diverse klubkoncepter. VEGAs tekniske udstyr, hvor særligt lydsystemet er af højeste kvalitet, garanterer en perfekt oplevelse.

VEGA råder over i alt 12 barer til servicering af publikum og musikere. VEGAs centrale placering på Vesterbro i København med Metro til døren og den tætte forbindelse til Sydsverige taget i betragtning, gør huset til et oplagt valg, når indendørskoncerter med internationale kunstnere skal planlægges.

VEGA
Enghavevej 40
1674 København V
Danmark