Skip to main content

​Parforholdets finurligheder set gennem Lambchops briller

Pressemeddelelse   •   Okt 04, 2016 14:12 CEST

VEGA præsenterer
Parforholdets finurligheder set gennem Lambchops briller
Mandag den 27. februar synger Kurt Wagner igen finurlige fortællinger fra hverdagen sammen med Lambchop. Bandet udgiver i begyndelsen af november albummet FLOTUS, der både peger frem og tilbage. 

I begyndelsen af november udsender Lambchops bagmand, Kurt Wagner, det nye album FLOTUS, der står for For Love Often Turns Us Still. FLOTUS er også forkortelsen for ”First Lady of The United States”. Albummet er ifølge Wagner ikke politisk, men inspireret af de ting, der foregår i hans og hans kones liv og forholdet mellem de to. Men på sin egen vittige måde får Wagner sneget tanker ind om Michelle Obamas indflydelse, og om Bill Clinton kan blive den næste FLOTUS. Få en forsmag på albummet med denne trailer.

Eksperimenter med audioteknik og nye genre
Da de nye sange skulle indspilles ignorerede Kurt Wagner alt, hvad han har lært om musik de sidste 30 år og udforskede i stedet - for ham nye genre - som hip hop, R&B, soul samt lydtekniske spidsfindigheder. I forsøget har han skabt et album, der ikke lyder som noget andet musik lige nu. Og alligevel lyder det fuldstændigt umiskendeligt meget som Lambchop.

Overall, artists like myself have been using the same production techniques forever, letting technology enhance and further a sound but not really taking it to a new place. Technology bending to the will of the creator became playful, complex, and exciting to hear on repeat with a structure still open to interpretation.”

FLOTUS er fyldt med den friske energi, som opstår, når en kunstner bliver begejstret over noget nyt. Noget der gør dem modige nok til at starte processen helt forfra. Wagner udfordrer sig selv og lytteren ved at pakke FLOTUS ind i to langspillere. Pladen starter med ”In Care of 8675309”, som minder meget om, hvor Lambchop tidligere har været. Afslutningsnummeret ”The Hustle” udstikker en ny mulig retning for fremtiden med elementer af krautrock, tidlig electro, strejf af klaver og horn.

Fakta om koncerten:
Lambchop (US)
Mandag den 27. februar kl. 21.00
Lille VEGA, Enghavevej 40, 1674 København V
Billetpris: 180 kr. + gebyr 
Billetsalget starter i dag via vega.dk og Ticketmaster.  
Læs mere og køb billet til koncerten med Lambchop

VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond, som er skabt med det ene formål at drive koncertvirksomhed. Årligt løber der omkring 330 koncerter og begivenheder af stabelen i VEGA.

Vedhæftede filer

Word-dokument

Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar

Agree With Privacy Policy