Skip to main content

​Phlake klar til smooth entre i Store VEGA

Pressemeddelelse   •   Jan 08, 2016 10:00 CET

Phlake klar til smooth entre i Store VEGA
Den danske R&B-duo Phlake har haft et fænomenalt 2015 med hitsinglen ”Pregnant” og en udsolgt Ideal Bar koncert. De følger deres udsolgte Lille VEGA koncert i aften op med en ny i Store VEGA lørdag den 29. oktober. 

Populære Phlake præsterer på et lille års tid til at spille headliner koncerter i alle VEGAs tre sale, og det med kun tre singler, deriblandt radiohittet ”Pregnant”.

Duoen gav deres første rigtige koncert på Ideal Bar dette efterår. Ekstrakoncerten i Lille VEGA blev ligeledes også udsolgt på ganske kort tid.

Rythm&Balls
Phlake udgøres af producer Jonathan Elkær og forsanger Mads Bo, der sammen mixer lækkerheden fra R&B og hårdheden fra hiphoppens rytmespor til dét, de selv kalder ”Rythm&Balls”.
Phlake introducerede sig selv i 2015 med street-singlen ”Like You” og senere ”So Faded”, men har for alvor fået fat i danskerne med deres hyldest til den gravide kvinde på singlen 'Pregnant', der i efteråret var P3s Uundgåelige og nu har ramt over 5 millioner streams på Spotify. Til DR Output har bandet også lavet dette cover af Bon Ivers ”Skinny Love”.

Fakta om koncerten:
Phlake
Lørdag den 29. oktober kl. 20.00
Store VEGA, Enghavevej 40, 1674 København V
Billetpris: 200 kr. + gebyr 
Billetsalget starter mandag d. 11. januar via VEGAs hjemmeside og Ticketmaster Billetnet. 
Læs mere og køb billet til koncerten.

VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond, som er skabt med det ene formål at drive koncertvirksomhed. Årligt løber der omkring 250 koncerter og begivenheder af stabelen i VEGA.

Vedhæftede filer

Word-dokument

Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar

Agree With Privacy Policy