Gå til indhold
The Ocean - Pressebillede
The Ocean - Pressebillede

Pressemeddelelse -

Post-metallens anfører sønderflænser VEGA

VEGA præsenterer:
Post-metallens anfører sønderflænser VEGA
Tyske The Ocean tager publikum med på en rejse igennem evolutionen af mennesket og dyret med deres nye album, Phanerozoic, i Lille VEGA den 8. april.

The Ocean ligger ikke på den lade side, når det kommer til musikken. Ofte kendt for langstrakte og dybtegående sange, hvor det handler mere om stemning, dynamik, fremdrift og humørskift fremfor at komme hurtigst igennem.

De er et af de ypperste flagskibe inden for europæisk post-metal og er hverken bange for brølevokal eller massive tsunamilignende guitarriffs.

Rock Sound har blandt andet beskrevet deres syvende album, Pelagial, som; “a filmic ode to shifting moods, dichotomous influences and the musical personification of sinking towards the planet’s deepest underwater points.

Efter fem år er The Ocean endelig klar til at påbegynde en ny æra med konceptalbummerne Phanerozoic volume et og to, der tager lytteren med på en rejse igennem 500 millioner års evolution og udvikling af mennesket, dyrene og jorden, samt de fem nær-udslettende begivenheder vi har undergået.

Som med alt andet er The Oceans musik kun én brik i puslespillet. Lyrikken på Phanerozoic volume et, spiller en ligeså stor rolle. Guitarist Robin Staps forklarede det centrale koncept som: "Nietzsche's concept that everything happens over and over again, an infinite amount of times throughout infinite time and space."

Volume to er planlagt til at udkomme i 2020.

Fakta om koncerten:
The Ocean (DE)
Mandag d. 8. april kl. 20.00
Lille VEGA, Enghavevej 40, 1674 København V
Billetpris: 170 kr. + gebyr
Billetsalget starter i dag via vega.dk og Ticketmaster.
Læs mere og køb billet til koncerten med The Ocean.

Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested med mere end 350 koncertarrangementer årligt på de tre scener: Store VEGA, Lille VEGA og Ideal Bar Live og +700 bands. VEGA blev etableret i 1996 som en erhvervsdrivende fond: Koncertvirksomhedens Fond. VEGA har ingen aktionærer og et evt. overskud investeres i at skabe flere koncerter og bedre vilkår for livemusikken. 

Kontakt

Thomas Thy

Thomas Thy

Pressekontakt Communications Manager
Bettina Balle

Bettina Balle

Pressekontakt PR Manager 33260955
Søren Gaden

Søren Gaden

Pressekontakt Kommunikationschef 20636412

Velkommen til VEGA!

VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond.

Med tre adskilte koncertsale præsenterer VEGA et bredt musikprogram, der dækker mange forskellige genrer. Den store koncertsal, Store VEGA, har kapacitet til 1.550 gæster, Lille VEGA har plads til 500, mens Ideal Bar Live har plads til omkring 200 stående publikummer.

Årligt løber der omkring 350 koncertarrangementer af stablen i VEGA, og de +800 bands, der står på VEGAs scener, afspejler en målsætning om at finde den rette balance mellem nye talenter og mere etablerede navne indenfor rock, pop, soul, hiphop, elektronisk- og global musik samt præsentere publikum for diverse klubkoncepter. VEGAs tekniske udstyr, hvor særligt lydsystemet er af højeste kvalitet, garanterer en perfekt oplevelse.

VEGA råder over i alt 12 barer til servicering af publikum og musikere. VEGAs centrale placering på Vesterbro i København med Metro til døren og den tætte forbindelse til Sydsverige taget i betragtning, gør huset til et oplagt valg, når indendørskoncerter med internationale kunstnere skal planlægges.

VEGA
Enghavevej 40
1674 København V
Danmark