Gå til indhold
Rock’n’roll hele natten i Lille VEGA

Pressemeddelelse -

Rock’n’roll hele natten i Lille VEGA

Rock’n’roll hele natten i Lille VEGA
Når DR Big Bandet, The Beatophonics og alle gæstestjernerne træder af scenerne lørdag aften, kan man stadig nå at være med til årets store 50’er-fest. Kl. 24 åbner dørene til Lille VEGA, hvor der vil være dansegulv og rock’n’roll-hits natten lang.

Nattefest for de musik- og danseglade
Hvis man ikke kan nå at deltage i 50’er-festen fra starten, der forgår i hele VEGA på lørdag, kan man svinge strutskørterne og lakskoene i Lille VEGA fra midnat. Her vil VEGAs rockklub Frankie Teardrop være DJs, det samme vil The Dulfedettes og DJ Cille Veje, der alle vil spille dansabel 50’er-musik.

For 100 kroner kan man danse og feste hele natten. Hvis man har deltaget i resten af 50’er-festen, har man selvfølgelig også adgang til Lille VEGA hele aftenen og natten.

Ingen forbudte trin i VEGA
I 1950’erne forsøgte flere myndigheder at forbyde rock’n’roll, fordi de mente, det skabe vold og ballade, som man kan se i videoen her, der viser ”den farlige dans” på VEGAs gulve anno nittenhundrederockogrul. Der er dog ingen forbudte trin til 50’er-festen i VEGA på lørdag.


Danser dagen af
Hvis man har lyst til at få hele festen med, kan man allerede danse i Store VEGA fra kl. 20, hvor DR Big Bandet går på scenen sammen med Ane Trolle, Coco O og Silas Bjerregaard. Eller man kan deltage i 50’er-quizer, tage på danseskole i Ideal Bar kl. 15 eller få hjælp til at blive stylet i Store VEGAs foyer fra kl. 16.

Læs meget mere på vega.dk og goldendays.dk/festival eller se lidt mere her:



Fakta om rock’n’roll-festen i Lille VEGA
Frankie Teardrop DJ-team, The Dulfedettes & DJ Cille Veje
Lørdag den 8. september kl. 24
Lille VEGA, Enghavevej 40, 1674 Kbh V
Pris: 100 kr. Biletter til salg i døren
Alle med billet til 50’er-festen har adgang til Lille VEGA

50'er-fest i VEGA / 8. september - Læs mere og køb billet

Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond, som er skabt med det ene formål at drive koncertvirksomhed. Årligt løber der omkring 250 koncerter og begivenheder af stabelen i VEGA.

Kontakt

Thomas Thy

Thomas Thy

Pressekontakt Communications Manager
Bettina Balle

Bettina Balle

Pressekontakt PR Manager 33260955
Søren Gaden

Søren Gaden

Pressekontakt Kommunikationschef 20636412

Relateret materiale

Velkommen til VEGA!

VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond.

Med tre adskilte koncertsale præsenterer VEGA et bredt musikprogram, der dækker mange forskellige genrer. Den store koncertsal, Store VEGA, har kapacitet til 1.550 gæster, Lille VEGA har plads til 500, mens Ideal Bar Live har plads til omkring 200 stående publikummer.

Årligt løber der omkring 350 koncertarrangementer af stablen i VEGA, og de +800 bands, der står på VEGAs scener, afspejler en målsætning om at finde den rette balance mellem nye talenter og mere etablerede navne indenfor rock, pop, soul, hiphop, elektronisk- og global musik samt præsentere publikum for diverse klubkoncepter. VEGAs tekniske udstyr, hvor særligt lydsystemet er af højeste kvalitet, garanterer en perfekt oplevelse.

VEGA råder over i alt 12 barer til servicering af publikum og musikere. VEGAs centrale placering på Vesterbro i København med Metro til døren og den tætte forbindelse til Sydsverige taget i betragtning, gør huset til et oplagt valg, når indendørskoncerter med internationale kunstnere skal planlægges.

VEGA
Enghavevej 40
1674 København V
Danmark