Gå til indhold
​Sig hej til din seje søster på spritny endags-festival

Pressemeddelelse -

​Sig hej til din seje søster på spritny endags-festival

VEGA & Fallulah præsenterer 
Sig hej til din seje søster på spritny endags-festival
Lørdag den 14. september indtager Hej Søster Fest Store VEGA med koncerter, dj’s og foodtrucks. Kunstnerne på scenen er udvalgt af sangerinden Fallulah, som fejrer søstersolidaritet med blandt andre Nelson Can, Soleima og Marie Key.

Hej Søster Fest er en drøm, som bagkvinden Fallulah længe har ønsket at sætte strøm til. Både for at give den blomstrende, kvindelige talentmasse den hyldest, som den fortjener. Men også for at skabe et nyt samlingspunkt, hvor kvinder bakker op om hinandens talenter i en branche, der stadigvæk primært er mandsdomineret. Der er nemlig fællesskabet og ikke forskellighederne, der er vigtigst at fremme for Fallulah.

Vores hovedfokus med Hej Søster Fest bliver ikke at skabe en offentlig debat om køn i kultur. Vi ønsker at lade musikken tale og vise, at kvindelige kunstnere kan trække masser af opmærksomhed, sælge billetter og trives virkelig godt i et miljø, hvor fællesskabet er i front.” – Fallulah

Derfor kan du den 14. september opleve acts, der genremæssigt spænder vidt. Du kan glæde dig til blandt andre rocktrioen Nelson Can, popsangerinden Soleima, popkvartetten Ida Red, R&B-sangerinden Iris Gold, Marie Key solo, DJs og platformen for opkommende kvindelige artister SheCanPlay. Alle håndplukket af Fallulah selv. Festivalen er en ren kærlighedserklæring fra Fallulah til sine kvindelige kollegaer, og hun får denne dag værtsrollen på scenen.

Når drøm bliver til bevægelse
Fallulah opdagede i 2018 én opgørelse fra Gramex over de mest spillede kunstnere i dansk radio. For andet år i træk bestod listen udelukkende af mandlige artister. Det er en tendens, ikke blot på radio-playlisterne, men også på festivalprogrammer landet rundt.

Derfor blev Hej Søsters første spadestik en playliste på Spotify af aktivt udøvende danske kvindelige frontfigurer, soloartister og bands, som kunne være en inspirationsliste for musikfans og den etablerede branche. Playlisten har p.t. 155 artister, over 9 timers musik og knap 3.500 følgere på Spotify.

Hermed var en idé og en bevægelse født. På rekordtid har Hej Søster vokset sig til et aktivt fællesskab, en webshop med håndtrykt Hej Søster-merchandise og en kommende podcast. P.t. er Hej Søster bakket op af over 7.000 mænd og kvinder, der følger fællesskabet på Instagram og Facebook. I marts modtog Hej Søster Artbeats talentpris.

Fakta om koncerten:

Hej Søster (DK)
Lørdag d. 14. september kl. 18.00
Lille VEGA, Enghavevej 40, 1674 København V
Billetpris: 285 kr. + gebyr
Billetsalget starter i dag via VEGA.dk og Ticketmaster. 
Læs mere om og køb billet til Hej Søster festen.

Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested med mere end 350 koncertarrangementer årligt på de tre scener: Store VEGA, Lille VEGA og Ideal Bar Live og +700 bands. VEGA blev etableret i 1996 som en erhvervsdrivende fond: Koncertvirksomhedens Fond. VEGA har ingen aktionærer og et evt. overskud investeres i at skabe flere koncerter og bedre vilkår for livemusikken. 

Kontakt

Bettina Balle

Bettina Balle

Pressekontakt PR Manager 33260955

Velkommen til VEGA!

VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond.

Med tre adskilte koncertsale præsenterer VEGA et bredt musikprogram, der dækker mange forskellige genrer. Den store koncertsal, Store VEGA, har kapacitet til 1.550 gæster, Lille VEGA har plads til 500, mens Ideal Bar Live har plads til omkring 200 stående publikummer.

Årligt løber der omkring 350 koncertarrangementer af stablen i VEGA, og de +800 bands, der står på VEGAs scener, afspejler en målsætning om at finde den rette balance mellem nye talenter og mere etablerede navne indenfor rock, pop, soul, hiphop, elektronisk- og global musik samt præsentere publikum for diverse klubkoncepter. VEGAs tekniske udstyr, hvor særligt lydsystemet er af højeste kvalitet, garanterer en perfekt oplevelse.

VEGA råder over i alt 12 barer til servicering af publikum og musikere. VEGAs centrale placering på Vesterbro i København med Metro til døren og den tætte forbindelse til Sydsverige taget i betragtning, gør huset til et oplagt valg, når indendørskoncerter med internationale kunstnere skal planlægges.

VEGA
Enghavevej 40
1674 København V
Danmark