Gå til indhold
Tank and the Bangas blander poetiske kreationer med New Orleans’ legendariske flow

Pressemeddelelse -

Tank and the Bangas blander poetiske kreationer med New Orleans’ legendariske flow

VEGA præsenterer:

Tank and the Bangas blander poetiske kreationer med New Orleans’ legendariske flow

Tank and the Bangas har imponeret verden over med deres innovative blanding af soulede sensationer, funk og spoken word. Bevæbnet med en uimodståelig charme og lækre dansable melodier er Tank and the Bangas klar til at give en forunderlig musikalsk oplevelse i Lille VEGA d. 5. december.

Med et flow der kun kan opstå i New Orleans glider Tank and the Bangas’ toner fra humoristisk funk til laid-back jazz. Deres live optræden er kendt for at svinge mellem ”One of the most energetic shows you’ll ever see” og ”A gospel tent in Mississippi.”

Prisvindende, unik live performance

Bandets enestående lyd har blomstret lige siden deres debut ved et open mic set i 2011. Tarriona ”Tank” Ball var allerede en prisvindende slam poet på daværende tidspunkt, men hun valgte at kombinere sit poetiske talent med musikken. Dette har resulteret i albummet Think Tank, et livealbum og den aktuelle single ”Quick”.

Takket være deres unikke stil vandt det energiske band prisen som det bedste ”Rhythm and Blues Band” og forsanger, Tarriona ”Tank” Ball, blev kåret som ”Best Female Performer” ved dette års New Orleans Big Easy Awards. De har desuden tiltrukket sig stor opmærksomhed, da de vandt enstemmigt over 6.000 konkurrenter i NPR’s Tiny Desk Contest og efterlod dommerne betaget, fornøjet og charmeret.

Fakta om koncerten:
Tank and the Bangas (US)
Tirsdag d. 5. december 2017 kl. 20.00
Lille VEGA, Enghavevej 40, 1674 København V
Billetpris 175 kr. + gebyr
Billetsalget er startet via vega.dk og Ticketmaster.
Læs mere og køb billet til Tank and the Bangas.

Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested med cirka 330 koncerter årligt på de tre scener: Store VEGA, Lille VEGA og Ideal Bar Live. VEGA blev etableret i 1996 som en erhvervsdrivende fond: Koncertvirksomhedens Fond. VEGA har ingen aktionærer og et evt. overskud investeres i at skabe flere koncerter og bedre vilkår for livemusikken.  

Kontakt

Bettina Balle

Bettina Balle

Pressekontakt PR Manager 33260955

Velkommen til VEGA!

VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond.

Med tre adskilte koncertsale præsenterer VEGA et bredt musikprogram, der dækker mange forskellige genrer. Den store koncertsal, Store VEGA, har kapacitet til 1.550 gæster, Lille VEGA har plads til 500, mens Ideal Bar Live har plads til omkring 200 stående publikummer.

Årligt løber der omkring 350 koncertarrangementer af stablen i VEGA, og de +800 bands, der står på VEGAs scener, afspejler en målsætning om at finde den rette balance mellem nye talenter og mere etablerede navne indenfor rock, pop, soul, hiphop, elektronisk- og global musik samt præsentere publikum for diverse klubkoncepter. VEGAs tekniske udstyr, hvor særligt lydsystemet er af højeste kvalitet, garanterer en perfekt oplevelse.

VEGA råder over i alt 12 barer til servicering af publikum og musikere. VEGAs centrale placering på Vesterbro i København med Metro til døren og den tætte forbindelse til Sydsverige taget i betragtning, gør huset til et oplagt valg, når indendørskoncerter med internationale kunstnere skal planlægges.

VEGA
Enghavevej 40
1674 København V
Danmark