Gå til indhold
​The White Album hygger om dig igen

Pressemeddelelse -

​The White Album hygger om dig igen

VEGA præsenterer
The White Album hygger om dig igen
Trioen fylder fredag den 25. september Lille VEGA med nordisk folk og melankolske sange fra deres nye album, Colorama.

De skæggede sangere, guitarister og komponister i The White Album søger på deres nye album, Colorama, ind til den kerne, der samlede dem: Nærværende nordisk folk spillet af tre humørfyldte venner med et dybt afsæt i den fynske muld. Trioen kan i marts 2020 fejre deres 10-års jubilæum og markerer det med det nye album samt en omfattende turné i både ind og udland.

Mere end 20 års venskab ligger til grund for den kærlige, underfundige og humoristiske stemning, som bandet skaber til deres koncerter. Musikken tager afsæt i et følsomt univers, og sangene emmer af nordisk melankoli og eftertænksomhed med den gode melodi og trestemmige herrevokaler i højsædet.

Det kommende album, der er gruppens fjerde af slagsen, bibeholder den ånd, der har gennemsyret tidligere udgivelser fra The White Album, men vidner samtidig om en udvikling fra en akustisk minimalisme til et mere fremadskuende udtryk med et drys af kreativ legesyge, der frygtløst flirter med forskellige genrer og lyduniverser.

The White Album startede deres karriere med at turnere England tyndt tilbage i starten af 10’erne, hvor de blot var tre mand med et hav af instrumenter i bagagen og en stak sange komponeret i sommerhuset. Sange der skulle kunne stå̊ alene og nøgne for sig selv uden en stor produktion.

Bandet har haft succes både herhjemme og i udlandet med live shows, bliver spillet på diverse radiokanaler og optrådt til prisuddelinger og tv-shows heriblandt Kronprinsparrets Priser og Danmarks Radios store juleshow.

Fakta om koncerten:
The White Album (DK)
Fredag den 25. september kl. 21:00
Lille VEGA, Enghavevej 40, 1674 Kbh. V
170 kr. + gebyr
Billetsalget starter i dag via VEGAs hjemmeside og Ticketmaster. 
Læs mere om og køb billet til koncerten med The White Album.

Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested med mere end 350 koncertarrangementer årligt på de tre scener: Store VEGA, Lille VEGA og Ideal Bar Live og +800 bands. VEGA blev etableret i 1996 som en erhvervsdrivende fond: Koncertvirksomhedens Fond. VEGA har ingen aktionærer og et evt. overskud investeres i at skabe flere koncerter og bedre vilkår for livemusikken. 

Kontakt

Bettina Balle

Bettina Balle

Pressekontakt PR Manager 33260955

Velkommen til VEGA!

VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond.

Med tre adskilte koncertsale præsenterer VEGA et bredt musikprogram, der dækker mange forskellige genrer. Den store koncertsal, Store VEGA, har kapacitet til 1.550 gæster, Lille VEGA har plads til 500, mens Ideal Bar Live har plads til omkring 200 stående publikummer.

Årligt løber der omkring 350 koncertarrangementer af stablen i VEGA, og de +800 bands, der står på VEGAs scener, afspejler en målsætning om at finde den rette balance mellem nye talenter og mere etablerede navne indenfor rock, pop, soul, hiphop, elektronisk- og global musik samt præsentere publikum for diverse klubkoncepter. VEGAs tekniske udstyr, hvor særligt lydsystemet er af højeste kvalitet, garanterer en perfekt oplevelse.

VEGA råder over i alt 12 barer til servicering af publikum og musikere. VEGAs centrale placering på Vesterbro i København med Metro til døren og den tætte forbindelse til Sydsverige taget i betragtning, gør huset til et oplagt valg, når indendørskoncerter med internationale kunstnere skal planlægges.

VEGA
Enghavevej 40
1674 København V
Danmark