Gå til indhold
​VEGA|ARTS: Interaktioner på dansegulvet

Pressemeddelelse -

​VEGA|ARTS: Interaktioner på dansegulvet

VEGA præsenterer
VEGA|ARTS: Interaktioner på dansegulvet
Sophie Dupont + Lilibeth Cuenca Rasmussen står for kunstneriske input på dansegulvet den 16. august i forbindelse med Marie Davidson og AFRODEUTSCHEs koncert i Lille VEGA.

Gennem det næste år forsøger VEGA|ARTSat skubbe til konventionerne for live-koncerter og kunstoplevelser ved at integrere performative kunstværker i VEGAs live-program. Et særligt fokus vil være på de progressive navne og livemusikere i VEGAs program som en god kollektiv mulighed for at genoverveje og skubbe til liveformatet.

Den 16. august er en sådan aften, hvor canadiske Marie Davidson gæster Lille VEGA med support fra ghanesisk-russisk-tyske AFRODEUTSCHE og sættes i sammenspil med nogle af Danmarks mest profilerede performancekunstnere: Lilibeth Cuenca Rasmussen og Sophie Dupont, der begge er en del af VEGA|ARTS. Aftenens performance-værker vil alle udfordre vores samvær og medvirken, når vi sammen kæmper mod tyngdekraften og tager en dans med pulserende refleksioner af os selv.

Vi er meget stolte over at kunne præsentere fire kvindelige kunstnere, der åbenlyst skubber til konventionerne for både musik, performance, men også tværkulturelt og mellemmenneskeligt samvær.

Marie Davidson skaber yderst dansable elektroniske kompositioner, som hugger og stikker i vores psyke gennem et dybt tekstunivers, der ofte leveres som små skarpe recitationer.

AFRODEUTSCHE kombinerer klassisk musik, techno, house og electro. Når hun spiller live, er det både sirligt og snørklet. Ofte stikker det af i vilde, uforudsigelige retninger.

Sophie Dupont arbejder med performance, skulptur og fotografi i sine poetiske refleksioner over de grundlæggende elementer og mekanismer i både krop og sind; åndedræt, kropsvægt, balance og bevægelse. Der er ofte tale om enkle ritualer og gentagelser, hvor hun undersøger modsætningerne og forbindelserne mellem objekt og subjekt; krop og psyke. 


Lilibeth Cuenca Rasmussen 
beskæftiger sig primært med video og performancekunst. Cuencas produktioner involverer tekstskrivning, musikalske kompositioner og stærke visuelle elementer, hvor kostumerne ofte indgår som en væsentlig medspiller. Cuenca indsamler, indskriver og aktualiserer sine fortællinger via en kritisk og humoristisk praksis, der har et særligt blik for identitet, kultur, religion, køn og sociale forhold. 

Programmet for aftenen:
17.00-19.00 Åbning og introduktion til kunstnerne og VEGA|ARTS i Salone
19.00 Lilibeth Cuenca Rasmussen: Mobile Mirrors (dansere: Liva Xamanek Lopez Petersen, Laura Sophie Elmholt, Mia Kingo, Louise Jul Henriksen)
19.30 Sophie Dupont: Heavy Light (Lydlandskab: Will Owen)
20.00 AFRODEUTSCHE
20.45 Lilibeth Cuenca Rasmussen: Octopada
21.00 Marie Davidson

Om VEGA|ARTS
VEGA|ARTSer et nyt visionært initiativ, der kobler Danmarks vigtigste spillested med ambitiøs og grænsesøgende samtidskunst i en undersøgelse af hvilke kunstneriske oplevelser brudfladerne mellem de kunstneriske felter og publikum kan generere. Over en etårig periode (maj 2019 til maj 2020) vil VEGA|ARTS inkludere performances, installationer, udstillinger, talks, workshops og tematiske greb, der over en aften eller weekend kobler samtidskunstens hybride og performative praksisser med koncertens intense, intime og kulturelle rum.

De deltagende kunstnere er: Kristoffer Akselbo, Sidsel Christensen (NO), Lilibeth Cuenca Rasmussen, Sophie Dupont, Jeannette Ehlers, Christian Falsnaes, Jenny Gräf Sheppard (DK/US), Kosmologym (DK/US/UK/NO), Jakob Kudsk Steensen, Marie Kølbæk Iversen, Ragnhild May, Ursula Nistrup, Hans Rosenström (FIN), Helle Siljeholm (NO), Søren Thilo Funder, Tori Wrånes (NO), YOKE

De deltagende kunstnere præsenteres løbende i Salonen (særomvisninger hver tirs. 15.00)

Kontakt Matthias Hvass Borello eller Lene Vive Christiansen for yderligere oplysninger eller uddybende kommentarer.

Matthias Hvass Borello: M: +45 23 39 46 40, E: mhb@vega.dk

Lene Vive Christiansen:T: +45 33 26 09 52,M: +45 20 40 33 59, E: lene@vega.dk

Se mere her: www.vega.dk

VEGA|ARTS er realiseret med støtte fra Statens Kunstfond, Bikubenfonden og Nordisk Kulturfond.  

Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested med mere end 350 koncertarrangementer årligt på de tre scener: Store VEGA, Lille VEGA og Ideal Bar Live og +800 bands. VEGA blev etableret i 1996 som en erhvervsdrivende fond: Koncertvirksomhedens Fond. VEGA har ingen aktionærer og et evt. overskud investeres i at skabe flere koncerter og bedre vilkår for livemusikken. 

Kontakt

Thomas Thy

Thomas Thy

Pressekontakt Communications Manager
Bettina Balle

Bettina Balle

Pressekontakt PR Manager 33260955
Søren Gaden

Søren Gaden

Pressekontakt Kommunikationschef 20636412

Velkommen til VEGA!

VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond.

Med tre adskilte koncertsale præsenterer VEGA et bredt musikprogram, der dækker mange forskellige genrer. Den store koncertsal, Store VEGA, har kapacitet til 1.550 gæster, Lille VEGA har plads til 500, mens Ideal Bar Live har plads til omkring 200 stående publikummer.

Årligt løber der omkring 350 koncertarrangementer af stablen i VEGA, og de +800 bands, der står på VEGAs scener, afspejler en målsætning om at finde den rette balance mellem nye talenter og mere etablerede navne indenfor rock, pop, soul, hiphop, elektronisk- og global musik samt præsentere publikum for diverse klubkoncepter. VEGAs tekniske udstyr, hvor særligt lydsystemet er af højeste kvalitet, garanterer en perfekt oplevelse.

VEGA råder over i alt 12 barer til servicering af publikum og musikere. VEGAs centrale placering på Vesterbro i København med Metro til døren og den tætte forbindelse til Sydsverige taget i betragtning, gør huset til et oplagt valg, når indendørskoncerter med internationale kunstnere skal planlægges.

VEGA
Enghavevej 40
1674 København V
Danmark