Gå til indhold
​Vintervarme forelskelser – VEGA’s New Crush vol. 3

Pressemeddelelse -

​Vintervarme forelskelser – VEGA’s New Crush vol. 3

VEGA og Beatbox Entertainment præsenterer
Vintervarme forelskelser – VEGA’s New Crush vol. 3
Torsdag d. 17. november præsenterer VEGA og Beatbox Entertainment for tredje gang de fem nye, internationale navne, der kommer til at præge hitlister, festivaler og koncertplakater det næste år.

Hvis du vil vide, hvad der rykker allermest på den internationale musikscene lige nu, er programmet til VEGA’s New Crush vol. 3 et godt bud. Den 17. november får du nemlig et eksklusivt koncertudvalg af de fem navne, som udenlandske festivaler har travlt med at booke og musikblogs har travlt med at skrive om. En internationale pendant til publikumssuccesen VEGAs Udvalgte.

Ten Fé – Slacket indiepop med dansabel kant
Duoen Ten Fé skaber sammen en pop-hybrid, der låner lidt fra rocken, meget fra indie-kulturen, lidt electro og et godt strejf af 90’ernes afslappede Manchester-musikscene. Som hvis The War On Drugs, Primal Scream og Bruce Springsteen alle hoppede en tur i musikblenderen. Deres først single ”Make Me Better” blev remixet af UNKLEs James Lavell, og siden da har duoens singler klaret sig godt på hitlisterne. Lyt til den nyeste ”Turn” her.

Margaret Glaspy – Skramlede singer/songwriter-toner fortalt af særegen stemme
Med en uforudsigelig stemme, der kan være både afvæbnende blød og uforsonlig aggressiv, samt en skramlet bluesguitar har Margaret Glaspy skabt sig sin egne niche som singer/songwriter. Debut-ep’en Homeschool blev sammenlignet med både Cat Stevens, Joni Mitchell og Alabama Shakes. På debutalbummet Emotions and Math (2016) lever sangerinden op til de høje forventninger. Tjek bare hendes Tiny Desk Concert for NPR.

Jamie Isaac - Electropop i flygtige melankolske flader
Engelske Jamie Isaac har netop udgivet sit debutalbum Couch Baby. Titlen matcher albummets stemning, for afslappetheden skyller ind over lytteren ved første nummer, og det melankolske univers udfolder sig langsomt gennem elektroniske og poppede flader. De bliver lejlighedsvis afbrudt af break-beats, jazz og R&B-strejf, som leder tankerne hen på James Blake og samarbejdspartneren Archy Marshall/King Krule. Lyt for eksempel til singlen ”Pigeon”.

Rein ­– Punket electro der rykker på social indignation og dansefødderne
Bag kunstnernavnet Rein finder man Joanna Reinikainen, vis opvækst som outsider i en Stockholmsk forstad spiller stærkt ind i hendes musikalske udtryk. Sammen med en stor social indignation sætter hendes blanding af electro og punk sig overalt i kroppen. Bassen flytter dine fødder og teksterne dine tanker. Det legendariske hardrock-band Refused inviterede i sommers Rein til at spille på den svenske festival Umeå Open. Få et indtryk af, hvorfor i videoen til: “I Don’t Get Anything but Shit from You”.

SHELLS - Alternativ pop fra enigmatisk sangerinde
Selvom hun kun har udgivet to singler, er hypen stor omkring den engelske, enigmatiske sangerinde SHELLS, som har toppet Apples ”Best music of the week”-liste med andensinglen ”Jagwar”. En pulserende bas bliver sammen med skramlet baggrunds-perkussion til et varmt og atmosfærisk nummer med flydende synths. SHELLS debut-ep udkommer i november kort før, hun skal spille i VEGA, så der bliver god mulighed for at at høre nyt materiale fra hendes hånd. Find singlerne ”Gold” og ”Jagwar” her.

Fakta om koncerten:
VEGA’s New Crush vol. 3
Torsdag den 17. november 2016 kl. 19:30
Lille VEGA, Enghavevej 40, 1674 Kbh. V
150 kr. + gebyr
Forsalget starter i dag via VEGAs hjemmeside og Ticketmaster.  
Læs mere om VEGAs New Crush vol. 3

Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond, som er skabt med det ene formål at drive koncertvirksomhed. Årligt løber der omkring 330 koncerter og begivenheder af stabelen i VEGA.

Kontakt

Bettina Balle

Bettina Balle

Pressekontakt PR Manager 33260955

Velkommen til VEGA!

VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond.

Med tre adskilte koncertsale præsenterer VEGA et bredt musikprogram, der dækker mange forskellige genrer. Den store koncertsal, Store VEGA, har kapacitet til 1.550 gæster, Lille VEGA har plads til 500, mens Ideal Bar Live har plads til omkring 200 stående publikummer.

Årligt løber der omkring 350 koncertarrangementer af stablen i VEGA, og de +800 bands, der står på VEGAs scener, afspejler en målsætning om at finde den rette balance mellem nye talenter og mere etablerede navne indenfor rock, pop, soul, hiphop, elektronisk- og global musik samt præsentere publikum for diverse klubkoncepter. VEGAs tekniske udstyr, hvor særligt lydsystemet er af højeste kvalitet, garanterer en perfekt oplevelse.

VEGA råder over i alt 12 barer til servicering af publikum og musikere. VEGAs centrale placering på Vesterbro i København med Metro til døren og den tætte forbindelse til Sydsverige taget i betragtning, gør huset til et oplagt valg, når indendørskoncerter med internationale kunstnere skal planlægges.

VEGA
Enghavevej 40
1674 København V
Danmark