Skip to main content

​Weekenden i VEGA Klub: Rock-efterfest og hiphop-smash til den lyse morgen

Pressemeddelelse   •   Maj 09, 2016 15:57 CEST

VEGA præsenterer
Weekenden i VEGA Klub: Rock-efterfest og hiphop-smash til den lyse morgen
Sommeren er på vej, og VEGA Klub skruer også op for varmen i Ideal Bar. Fredag fejrer vi rocken til A Colossal Weekend-efterfest med kolde gulddamer på tilbud i baren. Lørdag fortsætter vi den kåde forårsstemning med husveteran og hiphop-charmør DJ Typhoon.

Fredag – A Colossal Weekend Afterparty
Efter en svedig rockaften med A Colossal Weekend i Store VEGA, åbner vi op for klubben med et brag af en efterfest, som også forbliver i rock’n’rollens univers.

Glæd dig til at feste med det hårdtslående rockfolk, som skruer op for lyden af undergrunden og lokker med festvenlige rock-hits og hårdtpumpende bas. Ideal Bar vil koge over af unik og dragende musik, man kan ryste håret til.

Så kan weekenden begynde!

Fakta om aftenen:
VEGA Klub: A Colossal Weekend Afterparty
Fredag den 13. maj 2016 kl. 23.00
Enghavevej 40, 1674 København V
Fri entré
Læs mere om arrangementet her

Lørdag – Club Supreme
En af dansk hiphops grand old men, DJ Typhoon, inviterer sammen med venner til fest i VEGA Klub, når Club Supreme vender tilbage til Ideal Bar den 14. maj.

Vores husveteraner vil trygt guide dig igennem hiphoppens mange ansigter, når vi fredag aften fyrer op under en sydende klubfest. DJ Typhoon & Friends er en af Københavns mest respekterede hiphop-klubber, der igennem en årrække har huseret på flere forskellige anerkendte klubber i København.

DJ Typhoon & Friends er efterhånden velkendte ansigter i VEGA Klub, og deres fester går aldrig i glemmebogen. De feststemte dj’s sender følgende opfordring:

"Kom og fest med os! Kun det bedste musik, så bring dine bedste moves. Vi præsenterer hip hop, R&B, reggae, club classics & beyond."

Fakta om aftenen:
VEGA Klub: Club Supreme
Lørdag den 14. maj 2016 kl. 23.00
Enghavevej 40, 1674 København V
Fri entré
Læs mere om arrangementet her

Weekendens tilbud i baren: 4 x Guld Tuborg for 100 kr.

VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond, som er skabt med det ene formål at drive koncertvirksomhed. Årligt løber der omkring 330 koncerter og begivenheder af stabelen i VEGA.

Vedhæftede filer

Word-dokument

Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar