This web page requires JavaScript to be enabled.

JavaScript is an object-oriented computer programming language commonly used to create interactive effects within web browsers.

How to enable JavaScript?

Nominerede til Vejen Kommunes Mangfoldighedspris for 2019 er udpeget

Pressemeddelelse -

Nominerede til Vejen Kommunes Mangfoldighedspris for 2019 er udpeget

Udvalget for arbejdsmarked og integration uddeler i den nærmeste fremtid Mangfoldighedsprisen for 2019.

Prisen uddeles til en offentlig arbejdsplads, der har ydet en særligt indsats i samarbejde med Jobcentret for ledige, der har brug for en særlig indsats for at blive en del af arbejdsmarkedet.

I alt otte arbejdspladser har været indstillet til prisen. Alle otte virksomheder yder en stor indsats og bidrager til, at mange ledige får en chance for at flytte sig tættere på arbejdsmarkedet. Det er af stor betydning for indsatsen på beskæftigelsesområdet i Vejen Kommune.

Nomineringerne er i år faldt på:

Rødding Aktivitetshus

Rødding Friskole

Gesten Børnecenter

- Vi har mange offentlige arbejdspladser i Vejen Kommune, som alle bidrager positivt til beskæftigelsesindsatsen. Arbejdspladserne viser stort engagement og rummelighed og bidrager til udvikling af kompetencer, som arbejdsmarkedet har brug for. Det ønsker vi i udvalget for arbejdsmarked og integration at anerkende, fastslår formand Frank Schmidt-Hansen.

Den vindende arbejdsplads modtager 10.000 kr. til aktiviteter for medarbejderne. Mangfoldighedsprisen uddeles fredag, den 7. februar kl. 10.30 på Rødding Friskole, Tingvej 8, 6630 Rødding. OFFENTLIGGØRELSE AF MODTAGER OG STED ER KLAUSULERET OG MÅ FØRST OFFENTLIGGØRES EFTER FREDAG DEN 7. FEBRUAR KLOKKEN 11. Hvis pressen ønsker at deltage er der mulighed for tilmelding til nedenstående kontakt.

Komitéen, som har stået for udvælgelsen af de tre virksomheder har følgende begrundelser for valgene:

Rødding Aktivitetshus:

Aktivitetshuset yder en vigtig indsats som springbræt til ledige, der har brug for et lille skub til at tro på sig selv for at finde sig en plads på arbejdsmarkedet. Aktivitetshuset er en konstruktiv samarbejdspartner for Jobcentret. Arbejdspladsen har et godt arbejdsmiljø og udviser stor rummelighed og møder mennesker, hvor de er.

Rødding Friskole:

Arbejdspladsen har gennem mange år haft et godt og omfattende samarbejde med Jobcentret. Arbejdspladsen er meget rummelig og yder en helt særligt indsats for at løfte borgerne til et niveau, der får dem til at føle, at det er rart at være en del af arbejdsmarkedet. Arbejdspladsen siger sjældent nej og gør en ekstra indsats for at tilpasse opgaverne til den enkelte. Mange af de forløb der etableres munder ud i en ansættelse på arbejdspladsen, hvor der også sættes en ære i at fastholde medarbejdere på trods af funktionsnedsættelser og skånehensyn. Her giver arbejdspladsen mulighed for en oplæring i nye opgaver og derved muligheden for omplacering til nye opgaver.

Gesten Børnecenter:

Gesten Børnecenter har gennem flere år haft et samarbejde med jobcentret i Vejen. Mange borgere har fået en plads uanset helbredsmæssige, sociale eller andre udfordringer. Arbejdspladsen gør en stor indsats for at den enkelte borger får det forløb, der er brug for. Forløbet tilrettelægges med vigtige og relevante opgaver, så forløbet er meningsfuldt for den enkelte og samtidig er en vigtig indsats for hele arbejdspladsen. Arbejdspladsen er god til at værdsætte forskelligheder og finde plads til de forskellige kompetencer. Gesten Børnecenter er også selv blevet arbejdsplads for en del af de ledige, som havde brug for en særlig indsats til en start. 

Emner

Tags

Regioner


Vejen Kommune har en unik, geografisk beliggenhed i hjertet af Syddanmark. Motorvej E20 løber gennem kommunen og giver ligesom togstationerne i Vejen, Brørup og Holsted en fantastisk infrastruktur med en nem adgang til resten af landet.

Vejen Kommune er kendt som en erhvervsvenlig kommune med hovedvægten på virksomheder indenfor fødevareproduktion, transport og byggeri. Vi har desuden et af landets største idrætsanlæg, liga speedway, to af landets ældste højskoler samt et aktivt kultur- og foreningsliv. Det er også oplagt at snøre løbe- og vandreskoene eller hoppe på mountainbiken og opleve områdets skønne natur.

Vejen Kommune

Pressekontakt