Press release -

Verdensmesterskab i København vundet af Stanford-studerende

H.K.H. Kronprinsesse Mary overrakte her til aften prisen til VesaliusMed, der efter en nervepirrende live-finale på scenen kunne sikre sig titlen som vinder af University Startup World Cup 2015! 

VesaliusMed har fundet en måde, hvorpå man kan detektere abnormale celler ved blærekræft fra urin i stedet for blod. Dette er en hurtigere, billigere, og mere korrekt måde end der tidligere har været, og det var nok til at overbevise jury-panelet, der bestod af fremtrædende eksperter. 

Aslan Maleki, en af ídemændene bag, sagde efterfølgende: 

"Vi kom for at have det sjovt og møde nye venner, men endte ud med at møde seriøse investorer, få god feedback på vores idé og ikke mindst blive endnu mere motiverede for at få idéen på markedet." 

Human Shojaee, CEO hos Venture Cup, er her i kølvandet på verdensmesterskabet meget begejstret:

" Vi har tiltrukket omkring 70 talenter til Danmark, som alle har nogle fantastiske idéer, og som alle har haft en fantastisk uge. Vi har fået god feedback fra alle deltagerne, og det har været et vigtigt skridt mod målet at promovere Danmark som førende iværksætterhub i verden."

VesaliusMed dystede i kategorien Life Science & Medtech og består af Aslan Maleki, 22, Caleb Kumar, 19, og Teun de Planque, 22, der alle læser på Stanford University i USA. 

De andre fire kategorivindere blev: 

Social Entrepreneurship: TubusOne - Danmark

Product & Technology: Sensohive - Danmark

Cleantech & Environment: Ecological Disposal Systems - Danmark 

Mobile & Web: EasyBox - Brasilien 

Læs mere om University Startup World Cup her: www.universityworldcup.com

Læs mere om Venture Cup her: www.venturecup.dk

Tine Risbæk Jensen

Communications Manager, Venture Cup

+45 2760 5045 - tije@venturecup.dk

Topics

  • Business enterprise

Categories

  • verdensmesterskab
  • universitystartupworldcup
  • presse
  • konkurrence
  • iværksætteri
  • innovation
  • entreprenørskab

Regions

  • Hovedstaden

The University Startup World Cup is dedicated to developing the world’s next wave of entrepreneurs. It supports and accelerates the development of innovative ideas from the brightest students across the globe and follows them from developing ideas to creating successful companies. The University Startup World Cup teams make their ideas reality with the help of cash prizes, global booster pack programs, and world-class mentor programs.

Venture Cup, the organization behind The University Startup World Cup, is a non-profit organization constantly striving to help and inspire young entrepreneurs through access to advisors, workshops, networks and competitions. For the past 12 years, we have facilitated the creation and growth of more than a 190 startups and continue to do so every day.

Venture Cup | www.venturecup.dk | +45 3815 3377 | info@venturecup.dk

Related content