Skip to main content

Altinget om Verdens Skoves nye rapport: Opdateret viden om biodiversitet bliver udeladt

Nyhed   •   Okt 01, 2019 15:51 CEST

Naturstyrelsen bruger ikke forskeres anbefalinger for god biodiversitet, når de forvalter naturområder

 Naturstyrelsen bruger ikke forskeres anbefalinger for god biodiversitet, når de forvalter naturområder ved Vadehavet. Det konkluderer en ny rapport fra Verdens Skove. Rapporten skal tages alvorligt, siger eksperter til Altinget 

Når Naturstyrelsen forvalter danske naturarealer ved Vadehavet, følger de ikke forskernes anbefalinger i forhold til at fremme biodiversiteten. Det står i en ny rapport lavet af Verdens Skove, som Altinget skriver om 1.10 2019

Dermed bidrager Naturstyrelsens forvaltning ifølge Verdens Skove til, at Danmark oplever tilbagegang blandt både planter og dyr.

Biolog og talsmand Stine Tuxen udtaler til Altinget: 

”Det er stærkt problematisk, at styrelsen ikke bruger den seneste evidensbaserede forskning i deres forvaltning, anbefalingerne er trods alt ti år gamle. Vi forventer, at Sundhedsstyrelsen holder sig opdateret på sundhedsområdet, og på samme måde forventer vi, at Naturstyrelsen implementerer ny viden på deres område,” siger hun

Forskere i biodiversitet Rasmus Ejrnæs og Hans Henrik Bruun mener, at rapporten fortjener stor opmærksomhed fra både styrelsen og politikerne.

”Vi kan selvfølgelig ikke vide, om det samme foregår i alle Naturstyrelsens enheder. Men rapportens resultat svarer meget godt til den kritik, vi forskere har givet i forbindelse med serviceeftersynet. Om ikke andet viser det et behov for at gennemgå alle styrelsens kontrakter,” siger Rasmus Ejrnæs til Altinget. 

Handler om landbrugsstøtte
Rapporten har ifølge Altinget set på Naturstyrelsens forvaltning af Vadehavet, og konkluderer, at ingen af styrelsens kontrakter med deres forvaltere lever op til mere end tre ud af otte anbefalinger fra forskningsmiljøet.

Til gengæld fremgår det af flere af kontrakterne, at der i medio september skal være en lav plantevækst på arealerne. Og ifølge rapporten er der kun én grund til, at man indskriver det i kontrakterne. Det er fordi man vil drive produktion på naturarealerne.

Stine Tuxen forklarer: ”Der er kun ét sted, hvor det er et krav at have lav plantedækning midt i september, og det er i landbrugsstøtteordningerne. Og når det krav er i næsten alle kontrakterne, tænker vi, at det må være for at få adgang til EU-støtteordningerne. Men det er ikke godt for biodiversiteten,”

I stedet anbefaler forskningen, at man har store græssende dyr hele året i stedet for at have så stort et antal kvæg gående om sommeren, at de spiser al vegetationen, så der ikke er nok tilbage til vinteren og de derfor må hentes ind og fodres.

De kan gøre mere allerede nu
For godt en uge siden kom det servicetjek af Naturstyrelsen, som var bestilt af den tidligere miljøminister Jakob Ellemann-Jensen. Den rapport pegede på, at der er behov for at opgradere de faglige kvalifikationer i Naturstyrelsen i forhold til viden om sikring af biodiversitet.

Samtidig fremgår det af servicetjekket, at det ved flere møder har været et gennemgående synspunkt, at styrelsens økonomiske ramme sætter en væsentlig begrænsning for aktiviteter, og at rammen ikke er tilstrækkelig til en sikring af dansk biodiversitet.

I Verdens Skove anerkender man, at der er problemer med der politiske rammer, der fastsætter, at Naturstyrelsen har et økonomisk incitament til at drive skovbrug og landbrug på naturarealerne.

Men Verdens Skove mener også, at det stadig er muligt for styrelsen at leve op til langt flere af forskernes anbefalinger – herunder at indføre helårsgræsning på langt flere arealer – inden for deres nuværende politiske ramme.

”Der er allerede steder, hvor de har helårsgræsning uden tilskudsfodring, så det kan godt lade sig gøre. Naturstyrelsen bør gennemgå alle deres arealer ét for ét for at se, hvordan de kan implementere anbefalingerne. Og i de tilfælde, hvor de støder ind i et problem enten i forhold til økonomien eller deres politiske ramme, skal de præsentere det for politikerne, så de kan gøre noget ved det,” siger Stine Tuxen.

Hans Henrik Bruun.uddyber over Altinget:  ”Naturstyrelsen har udfyldt deres ramme på en uheldig måde. De kunne godt vælge at prioritere biodiversiteten først og lade være med at hente så meget landbrugsstøtte hjem, så man kunne undgå nogle af de her naturskadelige aktiviteter. Men de har valgt at lade være, fordi det betyder, at de er nødt til at fyre medarbejdere". 

Rasmus Ejrnæs mener, at Naturstyrelsen sagtens kan være kreativ på naturens vegne, hvis det er nødvendigt, at arealerne kan hente landbrugsstøtte hjem.

”Landbrugsstøtten er ikke nødvendigvis beskidte penge. Men det er vigtigt, at biodiversiteten kommer først. Måske må man acceptere en lavere landbrugsstøtte, men der er et væsentligt manøvrerum i landbrugsstøtte til naturpleje, så derfor kan naturen godt komme først,” forklarer Rasmus Ejrnæs til Altinget. 

I  et debatindlæg til Altinget skriver Naturstyrelsen, at det kræver ”et paradigmeskifte i dansk naturforvaltning”, hvis man i styrelsen fuldt ud skal implementere forskernes anbefalinger.

”En fuld implementering af de anbefalinger fra forskerne, som Verdens Skove fremhæver, vil kræve grundlæggende ændringer af den måde, både lovgivningen og de økonomiske støtteordninger omkring vores naturforvaltning er indrettet på. Så store og grundlæggende forandringer skal besluttes på demokratisk vis, og som miljøministeren har udtalt, er mulige ændringer derfor en politisk beslutning,” skriver Naturstyrelsens vicedirektør, Signe Nepper Larsen. 

Derudover forklarer Naturstyrelsen,, at der er sommergræsning ved Vadehavet for at tilgodese truede og sjældne vadefugle.

Den forklaring køber Stine Tuxen og Hans Henrik Bruun dog ikke.

”I rapporten har vi taget højde for, at der på nogle af arealerne er sjældne vadefugle. Hvis Naturstyrelsen havde nøjedes med at have krav om meget lav vegetation på de arealer, kunne det accepteres som en prioritering af vadefuglene. Men det er bare ikke tilfældet. Fakta er, at det foregår på alle arealerne,” siger Stine Tuxen.

Hans Henrik Bruun mener heller ikke, at vadefugle-argumentet holder vand.

”Det lyder som et skalkeskjul. De fugle levede der, længe før vi drev landbrug. Samtidig har indsatsen fra Naturstyrelsens side heller ikke været en succes. De arter er gået tilbage, uanset hvad vi har gjort. Den nuværende forvaltning virker ikke,” siger han.

Miljøminister Lea Wermelin (S) har allerede lagt op til at tage en politisk diskussion af det servicetjek, der kom for godt en uge siden.

Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar

Ved at indsende kommentaren accepterer du, at dine personoplysninger behandles i overensstemmelse med Mynewsdesks privatlivspolitik.