Skip to main content

Budskab på COP22: Medregn skovene og glem ikke de oprindelige folk

Nyhed   •   Nov 15, 2016 10:39 CET

Skovene er en vigtig brik i at løse klimaproblemerne

Af Jonas Appelt, Maja F. Guldager og Lilian Nielsen

I mandags begyndte to uger med internationale klimaforhandlingerne ved COP22 (Conference of the Parties) i Marrakesh, Marokko. Verdens Skove deltager igen i år og forsøger at påvirke politikere og embedsmænd til at sikre skoven og oprindelige folks rettigheder i implementeringen af klimaaftalen. Halvvejs i COP22 kan Verdens Skove fortælle, at fokus især har været på at få gennemsigtighed med i de nationale opgørelser for udledning af drivhusgas og på at sikre at oprindelige folks rettigheder er inkluderet i den nationale rapportering til UNFCCC-conventionen (United Nations Framework Convention on Climate Change, der oprindelig blev vedtaget i 1992 i Rio de Janeiro).

Vigtige emner på COP22

Sidste års klimaaftale ved COP21 i Paris blev et stort vendepunkt for arbejdet for at stoppe klimaforandringerne. Den politiske aftale, der blev indgået i Paris tegnede med brede strøg rammerne for de næste mange års klimaindsats. Parisaftalen hjalp både til at formalisere allerede eksisterende mekanismer (f.eks. REDD+ om bevaring af skov), men inkluderede samtidig mange nye delelementer og forhandlingsspor. I Marrakesh bliver der fokuseret på præciseringen og implementeringen af de nye elementer, og der er således fokus på at få forhandlet tekniske detaljer og retningslinjer for implementering på plads.

Nogle af de vigtige områder ved dette års forhandlinger er klimafinansiering og formulering af mere detaljerede regler for indrapportering af de nationale klimatilsagn, også kaldet NDC’er (National Determined Contributions). I spørgsmålet om finansiering har diskussionerne blandt andet handlet om, hvilke projekter der kan støttes af FN´s klimafond (GCF). Et andet stort spørgsmål er, hvordan forholdet skal være mellem, hvor mange penge der skal bruges på sænkning af udledninger i forhold til, hvor meget der skal bruges på tilpasning til klimaændringer. Her er holdningen hos mange udviklingslande, at beløbet, der bruges på tilpasning, skal sættes op.

I forhandlingerne om NDC’erne handler stridspunktet især om, hvilke krav der skal stilles til indholdet af de nationale indrapporteringer. I de NDC’er, der er afleveret forud for COP22, er der stor forskel på indholdet, og et væsentligt spor i forhandlingerne er at få enighed om fælles retningslinjer for indhold og detaljeringsgrad. Indtil videre har de rige lande argumenteret for, at NDC’er kun skal indeholde tal og opgørelser for udledningen af drivhusgasser, mens det fra især udviklingslande har lydt, at også tilpasningsprojekter og finansiering skal medtages.

Verdens Skove arbejde på COP22

Selvom sidste års aftale på mange måder var skelsættende, er det nu essentielt at de gode elementer i Parisaftalen også bliver sikret i implementeringen. Det er derfor vigtigt, at Verdens Skove sammen med andre NGO’er får presset på, for at der i den præcisering, der nu er i gang, stadig tages hensyn til oprindelige folks rettigheder, og at skov og intakte økosystemer sikres.

Efter den første uge er der kommet gang i forhandlingerne, og det står klart, at der også i år er mange områder, hvor Verdens Skove kan spille en rolle. Hvor det ved COP21 var REDD+ og inkludering af skov i klimaaftalen, der var det klare fokus for Verdens Skove, er der ikke i Marrakesh det samme enkle spor at følge. Det væsentlige er at arbejde for en holistisk tilgang, der skal sikre, at tværgående principper og forpligtelser om menneskerettigheder, indfødte folks rettigheder og intakte økosystemer er med overalt og især i de nationale klimaplaner og afrapporteringer.

Manglende afsnit for oprindelige folk

Mens skoven fik sin egen artikel i Parisaftalen (artikel 5), er oprindelige folks rettigheder og menneskerettighederne kun nævnt i indledningen. Det er derfor vigtigt, at forhandlerne bliver holdt fast på, at de enkelte lande sikrer oprindelige folks rettigheder i klimapolitikker - og projekter. Der er en stor forskel på, hvor gode de forskellige lande er til at inddrage respekt for oprindelige folks rettigheder i deres planer, eller om de overhovedet er nævnt. Verdens Skove arbejder derfor på at få oprindelige folks rettigheder og deres inddragelse i projekterne med i NDC’erne. Fælles krav til indhold og en mere holistisk tilgang til klima end bare en opgørelser af drivhusgasudledninger, kan skabe en dialog med de lande, der ikke tager hensyn til oprindelige folks rettigheder. Det er således ikke blot et instrument til at hænge enkelte lande ud, men vil potentielt kunne danne grobund for konstruktive debatter mellem lande, NGO’er og befolkninger.

Ud over arbejdet med NDC’er, følger Verdens Skove, hvordan det program for gennemsigtighed (transparency framework), der blev etableret i Parisaftalen, bliver udmøntet. Det er indtil videre begrænset, hvor meget vi ved om indholdet af programmet, men sammen med andre NGO’er presser Verden Skove på for at oprindelige folks rettigheder også inddrages i dette. Der argumenteres for, at der skal stilles krav om, at MRV-retningslinjer (Monitoring, Reporting and Verification) også kommer til at indeholde de tværgående områder, der er nævnt i fortalen til Parisaftalen, herunder menneskerettigheder, oprindelige folks rettigheder og sikring af intakte økosystem.

Samarbejde mellem NGO'er

Verdens Skove arbejder under COP22 sammen med en række andre NGO’er i CLARA-gruppen (Climate-Land-Ambition-Rights Alliance), der særligt har fokus på oprindelige folks rettigheder, der har udarbejdet et positionsforslag.

Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar

Agree With Privacy Policy