Skip to main content

Kampen mod skovrydning starter med kampen mod ulighed

Nyhed   •   Feb 15, 2019 11:07 CET

Unge i fra det oprindelige chiquitano folk i Bolivia, som Verdens Skove arbejder sammen med for at bekæmpe skovrydning. At styrke lokalsamfund er en af de bedste strategier til at beskytte skovene, viser forsking. Foto: Bo Johansson

Verden mister sine tropiske skove med en alarmerende hastighed. Nye studier foretaget i Latinamerika viser, at den bedste måde at afhjælpe problemet er at bekæmpe ulighed i lokalsamfundene omkring skovene.

Af Mark Macmillan Kay

I en ny rapport fra Bern Universitet har forskere fundet en direkte sammenhæng mellem udvidelse af landbrug på bekostning af tropiske skoves arealer og graden af ulighed i det omkringliggende samfund. Med andre ord skaber større ulighed mere rydning af skov, mens en højere grad af lighed øger chancen for at skoven bliver beskyttet.

Sådan skriver Mongabay.com i en artikel, som beskriver studier i forholdet mellem ulighed og fattigdom i lokalsamfund omkring de tropiske skovområder og rydningen af disse områder i Latinamerika.

”Mere arbejde skal gøres for at øge opmærksomheden på fornuften ved ligestilling,” siger Michele Graziano Ceddia, professor ved Center for Development and the Environment ved Berns Universitet. ”Det er slående, hvor lidt vi fokuserer på denne sociale sygdom.”

Ulighed øger skovrydningen

Men hvordan udløser ulighed udvidelser af landbruget og yderligere skovrydning?
Studiet giver to hypoteser.

For det første kan det skyldes ulige fordeling af land. Når få ejer meget af jorden, er det nemmere for landbrug at udvide, da der er færre grundejere at håndtere og færre omkostninger ved at erhverve sig mere territorium. Et eksempel fremhævet i studiet kommer fra staterne Mato Grosso og Pará i Brasilien. Her blev landbruget udvidet betydeligt fra 2000 til 2005, hvor producenter søgte områder, hvor landejerskabet var fragmenteret og koncentreret på få hænder.

Høj ulighed kan også forårsage brud og problemer i lokalsamfundene. Det gør det sværere at skabe en fælles indsats for at beskytte den offentlige interesse og miljøet. De steder, hvor samfundet er mere lige, er der større chance for at lokalsamfundet vil samarbejde, siger Ceddia.

Oprindelige folk bevarer skoven - når de får retten til den

Carlos Mazabanda, feltkoordinater i Ecuador for Amazon Watch, har længe arbejdet sammen med oprindelige folks lokalsamfund i Amazonas regnskov. Mazabanda siger, at han har set adskillige eksempler, hvor oprindelige folks samfund har stoppet større infrastruktur- eller udvindingsprojekter, fordi de er organiserede og arbejder kollektivt imod de indtrængende selskaber.

”De oprindelige folks organisering i Amazonas er meget stærk, og når der er konflikter med for eksempel mine- eller olieselskaberne, bliver de stærkere,” sagde Mazabanda, og henviser som eksempel til Shuar-samfundet, som har fordrevet olieselskaber fra deres territorium flere gange for at beskytte skoven.

Adskillige andre studier fandt lignende resultater, at når de indfødtes ret til jorden anerkendes, falder skovrydningen. Et studie fra World Resources Institute fandt, at ved at sikre indfødtes jordrettigheder i blot Colombia, Brasilien og Bolivia alene, kunne næsten 60 millioner ton CO2 om året forhindres i at blive lukket ud i atmosfæren gennem forhindret skovrydning.

I områder, hvor fattigdommen er større, hvor de oprindelige folk ikke længere kan leve af jorden og er tvunget ud i forbrugersamfundet, er lokalbefolkningen dog mere tilbøjelige til at blive fragmenteret og se yderligere miljøskader. Kollektiv handling fejler her, fordi lokalsamfundene ikke kan se anden mulighed, siger Mazabanda.

Stærke institutioner beskytter miljøet

Tidligere research har allerede vist, at lande med højere ulighed lider af en række af problemer, herunder svage institutioner, siger Ceddia. Disse svage institutioner er mindre tilbøjelige til at implementere reguleringer som kontrol med landbrugsudvidelser.

”Institutionerne er spillets regler, og de er vigtige for at beskytte miljøet. Så et land med høj korruption for eksempel er mindre tilbøjelig til at håndhæve ordentlig miljøbeskyttelse,” fortæller Ceddia til Mongabay.

Forskere har længe debatteret hvorvidt ubalance i social og økonomisk magt spiller en rolle i skovrydning. Ceddias studie er det første, der finder en væsentlig sammenhæng mellem landbrugets produktivitet i Latinamerika, og om det fører til udvidelse af landbrugsarealer på bekostning af skovene og forskellige former for ulighed eller ej.

Studiet, der er udgivet i Proceedings of the National Academy of Sciences, kigger på en række af data fra ti Latinamerikanske lande (Argentina, Bolivia, Brazilien, Colombia, Costa Rica, Guyana, Mexico, Peru, Suriname og Venezuela) over en 20-årig periode fra 1990 til 2010.

“Over hele linjen, viser et mønster af ulighed sig konsistent og statistisk robust,” siger Ceddia.

Løsninger er politiske

Studiet fra Universitetet i Bern foreslår en række politiske tiltag, der ville adressere ulighed og beskytte skovene. Forskerne anbefaler blandt andet at indføre skatter på jordværdi, at lave bedre love for arv og reformer af land, og at anerkende oprindelige folks ret til jord.

Rapporten udkom på samme tid som Oxfams udgivelse af nye tal for den globale ulighed, der viser, at verdens 26 rigeste personer ejer lige så meget som de 3,8 milliarder mennesker, der udgør den fattigste halvdel af verdens befolkning. Den finder også, at i nogle lande betaler de fattigste ti procent af verdens befolkning proportionalt højere skatter af deres indkomst end de rigeste ti procent.

“Der er meget afhængighed (…) af gode gerninger fra filantroper,” lyder det fra Ceddia, men “i sidste ende har den blotte tilstedeværelse af den slags ulighed i rigdom skadelige effekter på samfundet. Enhver [politisk, red.] handling vedrørende enhver form for ulighed er presserende,” slutter han.

Stærke lokalsamfund forsvarer skoven

Hos Verdens Skove bliver den nye forskning modtaget med stor interesse. Den bekræfter mange af de strategier, som organisationen allerede arbejder med for at stoppe skovrydning, lyder det fra leder af Verdens Skoves internationale afdeling Jakob Kronik:

“Det er et rigtig spændende nyt studie, som understreger, hvor vigtigt det er at arbejde med en rettighedsbaseret tilgang til bæredygtig udvikling,” udtaler Kronik.

“Bæredygtig udvikling kræver, at man adresserer de lokale problemstillinger som ulighed, der ligger bag skovrydningen. Derfor arbejder vi selv med at skabe bæredygtige indkomster, der ikke lægger pres på skoven, som for eksempel skovlandbrug. At styrke oprindelige og andre lokale skov-afhængige folks organisering og jordrettigheder er en anden helt afgørende del af vores arbejde for at sikre skovene. Jo stærkere og mere samlet et lokalsamfund står, jo bedre vil man være rustet til at forsvare skovene,” slutter han.

Læs mere om Verdens Skoves samarbejde med oprindelige folk her.

Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar

Ved at indsende kommentaren accepterer du, at dine personoplysninger behandles i overensstemmelse med Mynewsdesks privatlivspolitik.