Skip to main content

Generalforsamling i Vestas Wind Systems A/S den 28. marts 2011

Pressemeddelelse   •   Mar 29, 2011 07:11 CEST

Randers, Danmark, 2011-03-28 18:12 CEST (GLOBE NEWSWIRE) --  

Det meddeles hermed, at punkterne 1-4 på dagsordenen blev behandlet og godkendt i overensstemmelse med det fremlagte. Der udbetales ikke udbytte for 2010.

Endvidere kan det oplyses, at de af bestyrelsen foreslåede bestyrelsesmedlemmer blev hhv. genvalgt og valgt, jf. dagsordenens punkt 5.

PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionsaktieselskab blev genvalgt som selskabets revisor, jf. dagsordenens punkt 6.

Endvidere blev dagsordenens punkt 7.1 behandlet og godkendt.

I relation til dagsordenens punkt 7.2, kan det ligeledes meddeles, at forslaget blev behandlet og godkendt. Selskabets vedtægter ændres herefter således, at den tidligere bemyndigelse til bestyrelsen i § 3, stk. 1, til at forhøje selskabskapitalen fornyes, så den gælder indtil den 1. maj 2015 og tillader en forhøjelse af selskabskapitalen med i alt nominelt DKK 20.370.410. Samtidig slettes § 3, stk. 2 og § 3, stk. 3 vedrørende bemyndigelse til bestyrelsen til udstedelse af henholdsvis medarbejderaktier og warrants.

Bestyrelsen blev bemyndiget til at lade selskabet erhverve egne aktier (kapitalandele) inden for en samlet pålydende værdi af i alt 10 pct. af selskabskapitalen i tiden indtil næste ordinære generalforsamling, jf. dagsordenens punkt 7.3.

Forslag modtaget fra en aktionær, jf. dagsordenens punkt 7.4, blev behandlet, og punktet blev ikke godkendt. Vestas vil således anvende de af staten anviste testfaciliteter i Østerild.

Efter generalforsamlingen blev der afholdt konstituerende bestyrelsesmøde, hvor Bent Erik Carlsen blev genvalgt som formand, og Torsten Erik Rasmussen blev genvalgt som næstformand i bestyrelsen.

Eventuelle spørgsmål kan rettes til direktionen hos Vestas Wind Systems A/S, tlf. 9730 0000.

Med venlig hilsen
Vestas Wind Systems A/S

Bent Erik Carlsen
Bestyrelsesformand

Vedhæftede filer:
110328_CA_DK_09.pdf 

Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar

Agree With Privacy Policy