Skip to main content

Netdøgnrapport: Onsdag til fredag uge 18

Nyhed   •   Maj 02, 2014 11:47 CEST

Udvalgte hændelser fra Københavns Vestegns Politis døgnrapport fra onsdag den 30. april kl. 7 til fredag den 2. maj 2014 kl. 7

Trafiksyndere skal nu bidrage til Offerfonden
Bilister, som får klip i kørekortet, bliver frakendt førerretten (betinget eller ubetinget) eller får et kørselsforbud, skal nu betale et bidrag på 500 kroner til Offerfonden – udover den almindelige bødetakst.

Det bestemmer en ny lov, som trådte i kraft 1. januar 2014.

Offerfonden yder tilskud til projekter og aktiviteter, der generelt kan styrke viden om eller indsatsen til støtte for ofre for forbrydelser og trafikofre eller grupper heraf.

Anholdt for to røverier i Gladsaxe og Herlev
Onsdag den 30. april begik en mand to røverier på to apoteker. Det ene på Søborg Hovedgade, det andet på Herlev Torv. I begge tilfælde truede røveren personale med et koben til at udlevere medicin. Herefter løb han fra stedet – et vidne kunne oplyse politiet hvor han var løbet hen, hvilket førte til anholdelse. Det drejer sig om en 44-årig mand som blev sigtet for begge røverier. Han erkendte.

Ubehagelig episode i Ishøj
Onsdag den 30. april kl. 04.25 blev en 53-årig kvinde truet på livet af en ung mand. Han henvendte sig til hende og ville låne en lighter. Den 53-årige, som sad i sin aflåse bil, gentog flere gange at hun ikke havde nogen. Manden blev ved og tog to knive frem som han truede hende med. Hun slap dog af sted i sin bil og anmeldte episoden til politiet, som senere på dagen anholdt gerningsmanden. Det drejer sig om en 21-årig mand fra Ishøj.

Lokomotivører udsat for vold i Høje-Taastrup
Torsdag den 1. maj kl. 08.41 blev en 44-årig lokomotivfører udsat for en ubehagelig episode i et S-tog på Høje-Taastrup station. Han bad en mand, som havde opført sig uanstændigt, om at forlade toget. Det nægtede han og slog i stedet lokomotivføreren i ansigtet. Herefter forlod toget. Han beskrives som:

A: Mand af anden etnisk herkomst end dansk, 25-30 år, 175-180 cm høj og kraftig af bygning. Han var brun i huden og havde kort sort hår. Han var iført en hvid T-shirt, mørke bukser og en rygsæk. Han talte dansk med accent.

Københavns Vestegns Politi modtager gerne oplysninger fra vidner eller andre i sagen. Henvendelse kan ske i dagtimerne på hverdage til politikommissær Ole Nielsen på telefon 7258 7611, Lokalpolitiet, eller døgnet rundt på telefon 43 86 14 48.

Voldsmand efterlyses i Glostrup
Onsdag den 20. april kl. 12.55 anmeldte en 50-årig mand, at han var blevet slået af en anden mand i et supermarked på Banegårdsvej. Den 50-årige havde flyttet voldsmandens indkøbsvogn, hvilket han ikke syntes godt om og kvitterede med et slag i skridtet. Han beskrives som:

A: Mand af anden etnisk herkomst end dansk, 35-40 år, 170-175 cm høj og almindelig af bygning. Han var brun i huden, havde kort sort hår og et ar på næsetippen. Han var iført lyse shorts og en lys bluse. 

Københavns Vestegns Politi modtager gerne oplysninger fra vidner eller andre i sagen. Henvendelse i dagtimer på hverdage til politikommissær Henrik Hougaard på telefon 72 58 78 21, Lokalpolitiet, eller døgnet rundt på telefon 43 86 14 48.

Knallertkørende tasketyve efterlyses i Herlev
Onsdag den 30. april kl. 13.20 fik en 40-årig kvinde stjålet sin taske på Den blå sti ved Hjortspringvej. To mænd på en sort knallert kom kørende op på siden af hende og stjal tasken. De beskrives som:

A: Mand af anden etnisk herkomst end dansk, 18-20 år og spinkel af bygning. Han var brun i huden og iført en turkis T-shirt samt styrthjelm.

B: Mand, 18-20 år og spinkel af bygning. Han bar styrthjelm.

Københavns Vestegns Politi modtager gerne oplysninger fra vidner eller andre i sagen. Henvendelse i dagtimer på hverdage til politikommissær Michael Liebst Sørensen på telefon 72 58 73 55, Lokalpolitiet, eller døgnet rundt på telefon 43 86 14 48.

Undgå tyveri
• Gem pung og nøgler i en lukket lomme (ikke i baglommen og ikke i rygsæklomme)
• Brug evt. en pengekat eller et pengebælte under overtøjet
• Gå med tasken på armen i stedet for i hånden – og sæt den ikke fra dig
• Tag et net eller en plasticpose med på indkøb i stedet for tasken
• Undgå store pengebeløb i din taske. Brug hævekort
• Tag kun de hævekort med, som du skal bruge
• Hold hånden for, når du indtaster din kode til Dankort. Tyvene prøver at lure din kode af for at stjæle din pung bagefter.

Brand i Glostrup
Torsdag den 1. maj kl. 00.14 indgik anmeldelse om en mindre brand på Banegårdspladsen. Politi og brandvæsen kørte til stedet. Der var sat ild til nogle aviser i en indkøbsvogn som var placeret tæt ved jernbanen. Herudover var der forsøgt at sætte ild til nogle materialer på en nærtliggende sti. Der skete udelukkende materiel skade.

Branden formodes påsat og Københavns Vestegns Politi modtager gerne oplysninger fra vidner eller andre i sagen. Henvendelse i dagtimer på hverdage til politikommissær Henrik Hougaard på telefon 72 58 78 21, Lokalpolitiet, eller døgnet rundt på telefon 43 86 14 48.

Færdselsuheld i Albertslund
Torsdag den 1. maj kl. 15.40 skete et færdselsuheld i krydset mellem Roskildevej, Damgårdsvej og Alberslundvej. Der var to parter involveret – en 18-årig mand og en 21-årig mand, som førte hver deres personbil. Den 18-årige var i færd med at svinge til venstre fra Albertslundvej ind på Roskildevej, da den 21-årige kom kørende fra Damgårdsvej. De overså hinanden og stødte sammen. Begge biler blev skadet og den 21-årige kom lettere til skade.

Telefontyv efterlyses i Hvidovre
Torsdag den 1. maj kl. 16.04 fik en 17-årig dreng stjålet sin mobiltelefon på Hvidovre station. Han stod og talte med sin ven, da tyven kom løbende og stjal telefonen ud af hånden på ham. Han beskrives som:

A: Mand, ca. 170 cm høj og almindelig af bygning. Han var hvid i huden og iført sort hættetrøje, grønne bukser og en sort hue.

Københavns Vestegns Politi modtager gerne oplysninger fra vidner eller andre i sagen. Henvendelse i dagtimer på hverdage til politikommissær Henrik Hougaard på telefon 72 58 78 21, Lokalpolitiet, eller døgnet rundt på telefon 43 86 14 48.

Cyklist kørt ned i Rødovre
Torsdag den 1. maj kl. 16.36 skete et færdselsuheld i krydset mellem Avedøre Havnevej og Nørrekær. To parter var involveret – en 40-årig mand i personbil og en 33-årig mand på cykel. Bilisten svingede til højre ad Nørrekær og overså cyklisten som kørte ligeud ad Avedøre Havnevej. De kørte sammen og cyklisten kom alvorligt til skade – han er dog uden for livsfare. Der skete betydelig materiel skade og bilisten blev sigtet for vigepligtsforseelse.

Tasketyv efterlyses i Gladsaxe
Torsdag den 1. maj kl. 17.10 fik en 89-årig kvinde stjålet sin taske på en gangsti ved Mørkhøjvej. Tyven kom løbende bagfra og stjal tasken. Han beskrives som:

A: Mand af anden etnisk herkomst end dansk, ca. 180 cm høj og robust af bygning. Han havde kort mørkt hår.

Københavns Vestegns Politi modtager gerne oplysninger fra vidner eller andre i sagen. Henvendelse i dagtimer på hverdage til politikommissær Michael Liebst Sørensen på telefon 72 58 73 55, Lokalpolitiet, eller døgnet rundt på telefon 43 86 14 48.

Pas på tasketyve, når du cykler
• Overvej om du skal have din taske med! Måske er en pung og et indkøbsnet nok?
• Sæt ikke din taske fra dig – heller ikke i cykelkurve eller på bagagebærer
• Hold tasken tæt ind til kroppen – gerne fastspændt – så den ikke er lige til at stjæle
• Opbevar værdier i lukket lomme på din person – ikke i tasken – og gå aldrig med mange penge!
• Gør ikke modstand, hvis du udsættes for tyveri – men råb op og tilkald andre

Bilist anholdt i Glostrup
Torsdag den 1. maj kl. 21.40 standsede en politipatrulje en personbil på Søndre Ringvej. Der var to personer i bilen og ingen af dem bar sikkerhedssele. Herudover viste det sig at føreren – en 19-årig mand fra Brøndby – havde fået frakendt førerretten. Han blev sigtet for de to forhold og for at køre med nedslidt dæk. Han erkendte. Passageren, en 34-årig mand, blev sigtet for ikke at anvende sikkerhedssele.

Kørsel uden førerret kan koste bilen
Første gang straffes kørsel uden førerret med 7.000 kroner i bøde. 
Anden gang koster det 8.500 kroner.
Tredje gang er bøden 10.500 kroner plus at bilen kan konfiskeres. Den kan den også ved gentagelse. Fjerde gang koster det 14.000 kroner og derefter længere og længere fængselsstraf.

Hvad er straffen for at overtræde færdselsloven?
Ved du, hvad udløser et klip i kørekortet? Kender du taksterne for at køre for hurtigt?

På politiets hjemmeside www.politi.dk kan du under ’Love og rettigheder’ se vejledende takster for udvalgte overtrædelser.