Skip to main content

10 måneder i brummen til fodboldbølle

Pressemeddelelse   •   Jun 24, 2013 16:00 CEST

26-årig mand fra København idømt 10 måneders ubetinget fængsel for groft at forstyrre den offentlige orden ved en fodboldkamp, oplyser Københavns Vestegns Politi.

Manden stod i front, da en gruppe fans lavede ballade den 8. maj 2011 på Park Allé i Brøndby efter en kamp mellem Brøndby IF og FCK. Gruppen opførte sig truende, råbte og kastede ting efter politiet.

Manden, der er FCK-fan, nægtede sig skyldig, men videomateriale efterlod ingen tvivl i retten. En enig domsmandsret ved Glostrup Ret dømte ham i dag – mandag den 24. juni – skyldig i grov forstyrrelse af den offentlige orden.

Retten lagde bl.a. vægt på, at manden er tidligere straffet for lignende forhold.

Han fik 10 måneders ubetinget fængsel. I straffen indgår en reststraf på 257 dage fra en tidligere dom for vold og grov forstyrrelse af den offentlige orden.

- Manden var en af frontløberne i de voldsomme uroligheder. Retten tog med dommen klart afstand fra hans adfærd, siger anklagerfuldmægtig Nina-Maria Hansen

Dømte ankede dommen på stedet.

Pressekontakt
Anklagerfuldmægtig
Nina-Maria Hansen
Mobil 7258 7352

Københavns Vestegns Politi er en af Danmarks 12 politikredse og betjener de storkøbenhavnske forstadskommuner Albertslund, Ballerup, Brøndby, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, Rødovre og Vallensbæk.

I politikredsen bor godt 398.000 borgere i næsten 182.000 husstande fordelt på ca. 278 kvadratkilometer.

Web  |  Twitter  |  Kontakt  |  Pressekontakt

---------------------------------------------------------

Western Copenhagen Police is one of Denmark’s 12 police districts and serves the 11 Copenhagen suburban municipalities of Albertslund, Ballerup, Brøndby, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, Rødovre og Vallensbæk: 398.000 citizens, 182.000 households, 278 square kilometers.

Press contact   |  Web   |  Twitter