Skip to main content

16-årig fængslet for groft røveri

Pressemeddelelse   •   Maj 07, 2014 11:47 CEST

Københavns Vestegns Politi foretog tirsdag en anholdelse af en 16-årig pige, som sigtes for et særdeles groft røveri i Albertslund i december 2013. Hun er nu blevet fængslet i to uger, mens politiet efterforsker sagen videre.

Sagen kort
En kvinde blev den pågældende nat passet op af to yngre kvinder, som tog en økse frem, som de på tæt hold truede kvinden med, så hun måtte udlevere sine personlige ejendele.

Grundlovsforhør for lukkede døre
Den 16-årige blev tirsdag fremstillet i et lukket grundlovsforhør, hvorfor politiet ikke kan oplyse nærmere detaljer fra retsmødet. Her blev hun fængslet i  to uger, mens der efterforskes videre.

- Vi er glade for at have fået hul på denne grove sag, hvor politiet i øvrigt også har sigtet en 17-årig ung mand for medvirken til røveriet, siger Steen Ørskov fra Lokal Efterforskning Vest.

Anholdelsen og sigtelserne er kommet i forlængelse af efterforskningen af flere sager om røveri i lokalområdet.

Pressekontakt
Steen Ørskov, telefon 72 58 75 89


Københavns Vestegns Politi er en af Danmarks 12 politikredse og betjener de storkøbenhavnske forstadskommuner Albertslund, Ballerup, Brøndby, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, Rødovre og Vallensbæk.

I politikredsen bor godt 398.000 borgere i næsten 182.000 husstande fordelt på ca. 278 kvadratkilometer.

Web  |  Twitter  |  Kontakt  |  Pressekontakt

---------------------------------------------------------

Western Copenhagen Police is one of Denmark’s 12 police districts and serves the 11 Copenhagen suburban municipalities of Albertslund, Ballerup, Brøndby, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, Rødovre and Vallensbæk: 398.000 citizens, 182.000 households, 278 square kilometers.

Press contact   |  Web   |  Twitter