Skip to main content

76 sigtet efter stor trafikkontrol på Vestegnen

Pressemeddelelse   •   Okt 20, 2016 11:54 CEST

Københavns Vestegns Politi har gennemført ni trafikkontroller rundt om i kredsen og sigtet i alt 76 personer.
Med fokus på for høje hastigheder i byområder, udførte politiet onsdag en række aktioner. Fra kl. 0800 til kl. 1800, blev der udført i alt ni kontroller i Høje-Taastrup, Gladsaxe, Hvidovre, Ishøj og Ballerup Kommuner.

166 køretøjer kontrolleret
Der blev kontrolleret 166 køretøjer og 76 bilister blev sigtet for primært hastighedsoverskridelser og enkelte for ikke at benytte sikkerhedssele. At disse står 16 til et klip i kørekortet.
- Resultatet viser desværre, at mange bilister stadig kører for hurtigt på Vestegnen og dermed bringer trafiksikkerheden i fare. Vi vil derfor fortsætte med at lave målrettede færdselsaktioner med fokus på hastighed, uopmærksomhed og spirituskørsel i forsøget på at få nedbragt antallet af tilskadekomne og dræbte i trafikken, siger vicepolitiinspektør Brian Toftemann fra Københavns Vestegns Politi.

Pressekontakt: vicepolitiinspektør Brian Toftemann 72588767

Københavns Vestegns Politi er en af Danmarks 12 politikredse og betjener de storkøbenhavnske forstadskommuner Albertslund, Ballerup, Brøndby, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, Rødovre og Vallensbæk.

I politikredsen bor godt 398.000 borgere i næsten 182.000 husstande fordelt på ca. 278 kvadratkilometer.

WebTwitter  |  Kontakt  |  Pressekontakt

---------------------------------------------------------

Western Copenhagen Police is one of Denmark’s 12 police districts and serves the 11 Copenhagen suburban municipalities of Albertslund, Ballerup, Brøndby, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, Rødovre and Vallensbæk: 398.000 citizens, 182.000 households, 278 square kilometers.

Press contact   |  Web   |  Twitter