Skip to main content

926 våben modtaget under frit lejde

Pressemeddelelse   •   Jul 04, 2013 16:00 CEST

Københavns Vestegns Politi har nu opgjort resultatet af frit lejde aktionen i juni. Politichef glæder sig over, at mange borgere benyttede lejligheden til at få afleveret våben.

I alt har Københavns Vestegns Politi modtaget 926 våben ved frit lejde aktionen fra 1. juni til 1. juli.

Heraf er der 632 skydevåben, over 53.000 stykker ammunition og 274 blankvåben som bajonetter, sværd, sabler, økser mv.

Skydevåbnene tæller 121 pistoler, 18 revolvere, tre gaspistoler, seks maskinpistoler, 87 jagt- og konkurrencerifler, 61 salonrifler og 93 haglgeværer.

Dertil kommer 243 luft- og fjedervåben.

Der er også afleveret 20 eksplosivgenstande og 87 diverse våbendele, granater med videre.

- Jeg er meget tilfreds med resultatet, som jeg synes viser, at aktionen gav rigtig god mening. Hvert våben i vores kælder er ét mindre ude i samfundet, siger politiinspektør Michael Kristiansen.

Meget ammunition og mange luftvåben
Ved frit lejde aktionen i 2009 modtog Københavns Vestegns Politi i alt 846 våben. Heraf 519 skydevåben fordelt på fem maskinpistoler, 13 halvautomatiske rifler, 318 revolvere, pistoler og enkeltskudsrifler samt 183 haglgeværer og rifler.

Dertil kom over 29.000 stykker ammunition og 327 slag-, stik-, spray- og elektriske våben.

Til sammenligning fik politikredsen i år markant mere ammunition samt 243 luftvåben, som ikke var ulovlige i 2009. Håndskydevåben, rifler og blankvåben kom der færre af.

Har du et våben?
Hvis du har et våben og er i tvivl, om det er lovligt, kan du kontakte Tilladelsesafdelingen i Københavns Vestegns Politi på telefon 43 86 14 48.

Pressekontakt
Politiinspektør Michael Kristiansen, mobil 7258 7306.

Københavns Vestegns Politi er en af Danmarks 12 politikredse og betjener de storkøbenhavnske forstadskommuner Albertslund, Ballerup, Brøndby, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, Rødovre og Vallensbæk.

I politikredsen bor godt 398.000 borgere i næsten 182.000 husstande fordelt på ca. 278 kvadratkilometer.

Web  |  Twitter  |  Kontakt  |  Pressekontakt

---------------------------------------------------------

Western Copenhagen Police is one of Denmark’s 12 police districts and serves the 11 Copenhagen suburban municipalities of Albertslund, Ballerup, Brøndby, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, Rødovre og Vallensbæk: 398.000 citizens, 182.000 households, 278 square kilometers.

Press contact   |  Web   |  Twitter