Skip to main content

Aktion mod grov momssvig og skyldnersvig for ca. 30 mio. kr.

Pressemeddelelse   •   Jan 13, 2016 09:54 CET

Københavns Vestegns Politi har i dag foretaget anholdelse af to mænd på 36 og 39 år, der er sigtet for grov momssvig og skyldnersvig for et samlet beløb på ca. 30 mio. kr. ved handel med fødevarer i tre forskellige selskaber . De to mænd har figureret som stifter og eller ansat i de tre selskaber. Der er under aktionen foretaget ransagning af i alt fire adresser - i Rødovre, Kokkedal, København og i samarbejde med svensk politi på en adresse i Skåne.

I to af selskaberne er anvendt udenlandske stråmænd, sandsynligvis for at sløre de reelle personer bag. Hvert af de tre selskaber har haft en aktiv levetid på under et år, hvorefter de er begæret konkurs eller tvangsopløst, med en større gæld for manglende momsafregning. Når kuratorerne behandler boet, er bogføringen, hvis denne overhovedet findes, særdeles mangelfuld.

Internationalt organiseret
Den formodede svindel opstår ved, at selskaberne importerer fødevarer i et andet EU-land og sælger det videre i Danmark. Herved er handlen over landegrænsen momsfritaget og selskaberne skal pålægge handlen i Danmark moms og afregne til SKAT. Denne afregning har enten ikke fundet sted eller er ikke angivet til SKAT, hvilket gør at statskassen angiveligt er blevet snydt for et større millionbeløb.

- Det er vores formodning, at den overordnede handel internationalt er særdeles godt organiseret og at de to mænd vi har sigtet i dag, er en del af den organisering, siger politikommissær Christian Jakobsen, der leder afdelingen for Økonomisk Kriminalitet under Københavns Vestegns Politi.

Det er politiets vurdering at de to mænd har været i gang i mindst 3 år.

Pressekontakt: Politikommissær Christian Jakobsen 72587334

Københavns Vestegns Politi er en af Danmarks 12 politikredse og betjener de storkøbenhavnske forstadskommuner Albertslund, Ballerup, Brøndby, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, Rødovre og Vallensbæk.

I politikredsen bor godt 398.000 borgere i næsten 182.000 husstande fordelt på ca. 278 kvadratkilometer.

WebTwitter  |  Kontakt  |  Pressekontakt

---------------------------------------------------------

Western Copenhagen Police is one of Denmark’s 12 police districts and serves the 11 Copenhagen suburban municipalities of Albertslund, Ballerup, Brøndby, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, Rødovre and Vallensbæk: 398.000 citizens, 182.000 households, 278 square kilometers.

Press contact   |  Web   |  Twitter