Skip to main content

Brand i butiksarkade i Rødovre

Pressemeddelelse   •   Jan 01, 2016 06:23 CET

Københavns Vestegns Politi modtog kl. 0340 anmeldelse om røgudvikling fra en butik i Butiksarkaden på Valhøjs Alle 71 i Rødovre. Efter politiets og brandvæsenets ankomst til stedet viste det sig, at var brand i en butikken, og at branden havde fået fat i tagkonstruktionen. Herfra har branden udviklet sig til 3 butikker. I butiksarkaden ligger der ca. 10 butikker af forskellig karakter bl.a. en Fakta butik.

Det brænder kl. 0615 fortsat voldsomt på stedet, og branden er ikke under kontrol. Der er et stort antal brandkøretøjer fra flere brandvæsener på stedet. Valhøjs Alle er spærret i begge retninger. På Tårnvej er der i begge retninger i første vognbane opmarch af brandkøretøjer. Der kan derfor forventes trafikale problemer i området.

Fra branden udvikles en kraftig sort røg, der stiger til vejrs og går i nordlig retning. Beboere nord for brandstedet anbefales at holde døre og vinduer lukkede og ikke at opholde sig direkte i røgen.

Brandårsagen er pt. ukendt.

Københavns Vestegns Politi har på nuværende tidspunkt ikke yderligere oplysninger om branden.

Med venlig hilsen

Kim Madsen
vagtchef

Københavns Vestegns Politi er en af Danmarks 12 politikredse og betjener de storkøbenhavnske forstadskommuner Albertslund, Ballerup, Brøndby, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, Rødovre og Vallensbæk.

I politikredsen bor godt 398.000 borgere i næsten 182.000 husstande fordelt på ca. 278 kvadratkilometer.

WebTwitter  |  Kontakt  |  Pressekontakt

---------------------------------------------------------

Western Copenhagen Police is one of Denmark’s 12 police districts and serves the 11 Copenhagen suburban municipalities of Albertslund, Ballerup, Brøndby, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, Rødovre and Vallensbæk: 398.000 citizens, 182.000 households, 278 square kilometers.

Press contact   |  Web   |  Twitter