Skip to main content

Dom for usædvanligt groft overfald med knallert

Pressemeddelelse   •   Nov 05, 2013 09:59 CET

Mandag den 4. november 2013 blev to unge drenge på henholdsvis 15 og 16 år ved Retten i Glostrup dømt for et groft overfald på en 17-årig dreng. Den 17-årige blev bl.a. kørt over og fik lavet hjulspin på sin ryg. 

Overfaldet skete den 6. august 2013 ved Buddinge Station. Dagen forinden var der opstået en telefonisk uoverensstemmelse mellem de to gerningsmænd, der kommer fra Bagsværd, og det 17-årige offer. 

Dom for grov vold
Den 15-årige blev dømt for at have slået offeret med knytnæveslag. Han fik tre måneder betinget, en prøvetid på et år og så skal han ligeledes under tilsyn af kommunen. Han modtog dommen. 

Den 16-årige blev dømt for grov vold ved overkørsel med knallert. I forbindelse hermed lavede han hjulspin på ryggen af offeret, der fik forbrændinger på ryggen. Han blev endvidere dømt for i forening med den 15-årige at have slået og sparket den 17-årige.Dommen lød på fem måneders fængsel, hvoraf han skal afsone en måned. Resten blev gjort betinget med en prøvetid på et år, ligesom den domfældte skal være under tilsyn af kommunen. Derudover blev han frakendt sit knallert-kørekort i to år, og kan ikke erhverve kørekort til bil, før han er fyldt 18 ½ år. 

Den 16-årige overvejer, om han vil anke dommen.

Københavns Vestegns Politi er en af Danmarks 12 politikredse og betjener de storkøbenhavnske forstadskommuner Albertslund, Ballerup, Brøndby, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, Rødovre og Vallensbæk.

I politikredsen bor godt 398.000 borgere i næsten 182.000 husstande fordelt på ca. 278 kvadratkilometer.

Web  |  Twitter  |  Kontakt  |  Pressekontakt

---------------------------------------------------------

Western Copenhagen Police is one of Denmark’s 12 police districts and serves the 11 Copenhagen suburban municipalities of Albertslund, Ballerup, Brøndby, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, Rødovre og Vallensbæk: 398.000 citizens, 182.000 households, 278 square kilometers.

Press contact   |  Web   |  Twitter