Skip to main content

Er disse tyvekoster dine? (ejer har meldt sig)

Pressemeddelelse   •   Jan 31, 2017 11:59 CET

(opdatering - ejer af effekterne har meldt sig)

I forbindelse med et indbrud i Valby den 18. juli 2016, hvor tre indbrudstyve blev taget på fersk gerning, fandt politiet i de mistænktes bil en række koster, som man efterfølgende ikke kunne finde rette ejermænd på.

Det drejer sig om: (se foto)

Sølvring med tre sten. Sølvring med to indgraverede blomster - en i hvid, en i sart rosa. På indersiden er der indgraveret "LBVYR". De to ringe ligger i samme smykkepose.

Guldkors uden kæde Sølvkæde 42 cm. Sølvvedhæng med sten. Smykkerne ligger i en smykkeæske fra Smykkekæden.

To identiske sølvhalskæder med fire sølvkugler.

Dolk med mærket "Erling Vangedal" indgraveret. Blad på 12 cm. Dolken er i en læderskede med ekstralomme til strygestål.

To sølvøreringe, forestiller kongekroner.

Øreringene ligger i en smykkeæske med indgravering: "Frederiksborg Slot".

Kontakt politiet, hvis du kan genkende

Tyvekosterne stammer fra indbrud der formentlig er udført på Vestegnen eller i København. Hvis du kender til effekterne, kan du kontakte Københavns Vestegns Politi på telefon 43861448.

Københavns Vestegns Politi er en af Danmarks 12 politikredse og betjener de storkøbenhavnske forstadskommuner Albertslund, Ballerup, Brøndby, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, Rødovre og Vallensbæk.

I politikredsen bor godt 398.000 borgere i næsten 182.000 husstande fordelt på ca. 278 kvadratkilometer.

WebTwitter  |  Kontakt  |  Pressekontakt

---------------------------------------------------------

Western Copenhagen Police is one of Denmark’s 12 police districts and serves the 11 Copenhagen suburban municipalities of Albertslund, Ballerup, Brøndby, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, Rødovre and Vallensbæk: 398.000 citizens, 182.000 households, 278 square kilometers.

Press contact   |  Web   |  Twitter