Skip to main content

Fængsel til voldsmand

Pressemeddelelse   •   Maj 14, 2014 16:23 CEST

En 43-årig mand fra Hvidovre er i dag idømt 10 måneders fængsel for vold og frihedsberøvelse mod sin kæreste.

Dommen omfattede syv tilfælde af vold og grov vold, som den 43-årige begik mod sin kæreste i tiden fra januar 2012 til september 2013.

Han blev blandt andet dømt for at slå hende med en flaske og tage kvælertag på hende.

Han blev desuden dømt for at have frihedsberøvet hende under trusler på hans bopæl i Hvidovre i september sidste år.

- Retten lagde ved strafudmålingen blandt andet vægt på, at volden var foregået næsten rutinemæssigt over en længere periode, siger anklager Lars Lindkær Jensen.

Domfældte overvejer nu, om han vil anke dommen.

Pressekontakt
Anklager Lars Lindkær Jensen, mobil 7258 9651.

Københavns Vestegns Politi er en af Danmarks 12 politikredse og betjener de storkøbenhavnske forstadskommuner Albertslund, Ballerup, Brøndby, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, Rødovre og Vallensbæk.

I politikredsen bor godt 398.000 borgere i næsten 182.000 husstande fordelt på ca. 278 kvadratkilometer.

Web  |  Twitter  |  Kontakt  |  Pressekontakt

---------------------------------------------------------

Western Copenhagen Police is one of Denmark’s 12 police districts and serves the 11 Copenhagen suburban municipalities of Albertslund, Ballerup, Brøndby, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, Rødovre and Vallensbæk: 398.000 citizens, 182.000 households, 278 square kilometers.

Press contact   |  Web   |  Twitter