Skip to main content

Fængslet for at bortføre 2-årig pige

Pressemeddelelse   •   Jul 25, 2013 15:19 CEST

Glostrup Ret har i dag varetægtsfængslet en 18-årig mand, som Københavns Vestegns Politi sigter for at have bortført en 2-årig pige i Taastrup natten til onsdag.

Den 18-årige blev onsdag anholdt kl. 17.40 i Nivå af Nordsjællands Politi. Ved anholdelsen havde han den lille pige hos sig. Hun er i god behold.

Han blev torsdag kl. 13 fremstillet i grundlovsforhør ved Glostrup Ret. Her rejste Københavns Vestegns Politi sigtelser for grov vold, trusler og frihedsberøvelse.

Retsmødet blev holdt for lukkede døre, derfor kan der ikke frigives flere detaljer nu.

Retten bestemte, at den 18-årige varetægtsfængsles i fire uger.

Pressekontakt
Anklager Susanne Andersen, mobil 7258 7935.

Københavns Vestegns Politi er en af Danmarks 12 politikredse og betjener de storkøbenhavnske forstadskommuner Albertslund, Ballerup, Brøndby, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, Rødovre og Vallensbæk.

I politikredsen bor godt 398.000 borgere i næsten 182.000 husstande fordelt på ca. 278 kvadratkilometer.

Web  |  Twitter  |  Kontakt  |  Pressekontakt

---------------------------------------------------------

Western Copenhagen Police is one of Denmark’s 12 police districts and serves the 11 Copenhagen suburban municipalities of Albertslund, Ballerup, Brøndby, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, Rødovre og Vallensbæk: 398.000 citizens, 182.000 households, 278 square kilometers.

Press contact   |  Web   |  Twitter