Skip to main content

Fængslet for knivstik i Søborg

Pressemeddelelse   •   Maj 16, 2018 16:28 CEST

Retten i Glostrup har netop varetægtsfængslet en 35-årig mand fra Ringsted i fire uger. Københavns Vestegns Politi sigter ham for at stukket en 27-årig mand med en kniv i maven på Søborg Hovedgade.

Knivstikkeriet skete den 5. maj og Københavns Vestegns Politi har siden efterforsket hændelsesforløbet. Politiet sætter den 35-årige i forbindelse med sagen og anholdt ham onsdag morgen. Han blev her til eftermiddag fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Glostrup sigtet for drabsforsøg.

Begrundet mistanke om grov vold

- Retten fandt, at der var begrundet mistanke om, at manden i hvert fald havde begået grov vold. Han er nu fængslet frem til 13. juni, og nu fortsætter politiets efterforskning, siger anklager Charlotte Jørgensen.

Retsmødet blev afholdt for lukkede døre, og derfor kan Københavns Vestegns Politi ikke kommentere sagen yderligere på nuværende tidspunkt.

Pressekontakt: Anklager Charlotte Jørgensen - 72580047.

Københavns Vestegns Politi er en af Danmarks 12 politikredse og betjener de storkøbenhavnske forstadskommuner Albertslund, Ballerup, Brøndby, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, Rødovre og Vallensbæk.

I politikredsen bor godt 405.000 borgere fordelt på ca. 278 kvadratkilometer.

WebTwitter  |  Kontakt  |  Pressekontakt

---------------------------------------------------------

Western Copenhagen Police is one of Denmark’s 12 police districts and serves the 11 Copenhagen suburban municipalities of Albertslund, Ballerup, Brøndby, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, Rødovre and Vallensbæk: 405.000 citizens, 278 square kilometers.

Press contact   |  Web   |  Twitter