Skip to main content

​Fem personer anholdt for vold på fodboldbane i Albertslund

Pressemeddelelse   •   Okt 06, 2016 11:17 CEST

(opdateret: Den mistænkte er anholdt og derfor er foto fjernet)

Københavns Vestegns Politi har her til morgen anholdt fem personer for at have været en del af et større slagsmål på en fodboldbane i Albertslund den 17. september. En af personerne vil blive fremstillet kl. 13 i Retten i Glostrup, med krav om varetægtsfængsling, da han tidligere er dømt for vold.
De fem personer er mistænkt for at have havet udøvet grov vold i forbindelse med en Serie 2 fodboldkamp på Albertslund Station lørdag eftermiddag den 17. september.

6. mand efterlyst (er anholdt)
De fem identificerede mistænkte er lokale mænd mellem 17 og 29 år og der er tale om to spillere samt en træner fra FC Albertslunds hold og to tilskuere.
Derudover mistænker politiet en 6. uidentificeret mand for at have deltaget i volden. Der er tale om en tilskuer som inden slagsmålet er blev optaget af et overvågningskamera på Albertslund Stadion.
Denne mand beskrives som:
A: Mand, ca. 25 år, ca. 175 cm, kraftig af bygning, mørklødet, sort halvlangt tilbagestrøget hår. På gerningstidspunktet iført en mørk jakke uden hætte, lyse bukser og sorte sko.

Utilstedelig opførsel

- Der er tale om grov vold og helt utilstedelig opførsel i forbindelse med en fodboldkamp. Vi er derfor tilfredse med at vi i dag har kunnet anholde fem af de mistænkte og vi håber at offentligheden kan hjælpe os med den 6. uidentificerede mistænkte voldsmand, siger politikommissær Kåre Laustsen fra Københavns Vestegns Politis distrikt Vest.

Kan du genkende den efterlyste mand eller i øvrigt har viden om episoden, kan København Vestegns Politi kontaktes på 43861448.

Pressekontakt: Politikommissær Kåre Laustsen - 72580880

Københavns Vestegns Politi er en af Danmarks 12 politikredse og betjener de storkøbenhavnske forstadskommuner Albertslund, Ballerup, Brøndby, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, Rødovre og Vallensbæk.

I politikredsen bor godt 398.000 borgere i næsten 182.000 husstande fordelt på ca. 278 kvadratkilometer.

WebTwitter  |  Kontakt  |  Pressekontakt

---------------------------------------------------------

Western Copenhagen Police is one of Denmark’s 12 police districts and serves the 11 Copenhagen suburban municipalities of Albertslund, Ballerup, Brøndby, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, Rødovre and Vallensbæk: 398.000 citizens, 182.000 households, 278 square kilometers.

Press contact   |  Web   |  Twitter