Skip to main content

Frit lejde: 157 våben afleveret

Pressemeddelelse   •   Jun 10, 2013 12:49 CEST

Efter 10 dage har Københavns Vestegns Politi modtaget 157 våben og 7.000 stykker ammunition. Du kan aflevere våben til politiet anonymt og straffrit 20 dage mere.

I løbet af de første 10 dage af frit lejde-aktionen har Københavns Vestegns Politi modtaget i alt 157 ulovlige våben.  

Der er afleveret 31 skydevåben – heraf 9 pistoler, 11 haglgeværer og 11 salonrifler – og ca. 7.000 stykker skarp ammunition.

Hertil kommer 55 luft- og fjedervåben over 4,5 mm og 70 blankvåben som knive, bajonetter, macheter, samuraisværd, sabler og ghurkaknive.

- Det foregår anonymt og er straffrit, så benyt nu endelig lejligheden til at få ulovlige våben afleveret. Vi har masser af plads i kælderen, siger politiinspektør Michael Kristiansen.

Der er fortsat frit lejde for aflevering af ulovlige våben til politiet til 1. juli 2013.

Ring 114 mht. sprængstoffer
Københavns Vestegns Politi har også fået indleveret en håndgranat, som Forsvarets ammunitionsryddere nu håndterer.

- Ligger nogen inde med granater, sprængstof og lignende, så ring til os før man flytter det, så ingen kommer til skade, siger Michael Kristiansen.

Pressekontakt
Pressetelefon 7258 0600

Københavns Vestegns Politi er en af Danmarks 12 politikredse og betjener de storkøbenhavnske forstadskommuner Albertslund, Ballerup, Brøndby, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, Rødovre og Vallensbæk.

I politikredsen bor godt 398.000 borgere i næsten 182.000 husstande fordelt på ca. 278 kvadratkilometer.

Web  |  Twitter  |  Kontakt  |  Pressekontakt

---------------------------------------------------------

Western Copenhagen Police is one of Denmark’s 12 police districts and serves the 11 Copenhagen suburban municipalities of Albertslund, Ballerup, Brøndby, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, Rødovre og Vallensbæk: 398.000 citizens, 182.000 households, 278 square kilometers.

Press contact   |  Web   |  Twitter