Skip to main content

​Hvem er denne mand?

Pressemeddelelse   •   Mar 13, 2018 08:15 CET

Københavns Vestegns Politi efterlyser en mand, som betaler med falske 1000-krone sedler rundt omkring på Sjælland.

Denne mand mistænkes for at have betalt med falske 1000-kronesedler i supermarkeder på Sjælland, hvor han typisk betaler for en pakke cigaretter og går med de mange byttepenge.

Han har blandt andet svindlet supermarkeder i Næstved, Nakskov, Karlslunde, Roskilde, flere byer på Vestegnen og i Nordsjælland.

Han er beskrevet som en mand med et mellemøstligt udseende, 25-35 år gammel, 170-180 cm høj og almindelig af bygning. Han har sort kort hår og daggamle skægstubbe.

Han bærer altid kasket og går ofte i grå sko med hvid gummekant.

Se fotos.

- Vi efterforsker aktuelt en del tilfælde over de seneste måneder, så hvis nogen ved, hvem han er, eller har oplysninger om ham, så hører vi gerne fra dem, siger efterforskningsleder Lars Krogsgaard, Københavns Vestegns Politi.

Pressekontakt
Efterforskningsleder Lars Krogsgaard, mobil 7213 2470

Københavns Vestegns Politi er en af Danmarks 12 politikredse og betjener de storkøbenhavnske forstadskommuner Albertslund, Ballerup, Brøndby, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, Rødovre og Vallensbæk.

I politikredsen bor godt 405.000 borgere fordelt på ca. 278 kvadratkilometer.

WebTwitter  |  Kontakt  |  Pressekontakt

---------------------------------------------------------

Western Copenhagen Police is one of Denmark’s 12 police districts and serves the 11 Copenhagen suburban municipalities of Albertslund, Ballerup, Brøndby, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, Rødovre and Vallensbæk: 405.000 citizens, 278 square kilometers.

Press contact   |  Web   |  Twitter