Skip to main content

I fængsel for vold mod kæresten

Pressemeddelelse   •   Jun 12, 2013 16:00 CEST

En 35-årig mand fra Rødovre er netop idømt fire måneders fængsel for vold mod sin kæreste, selvom hun ikke ville vidne mod ham i retten.

En 50-årig kvinde fra Brøndby blev udsat for en hård medfart i juledagene. Den 25. december 2012 tilkaldte naboer politiet, fordi de hørte husspektakler i hendes lejlighed på Brøndbyøster Torv.

En politipatrulje fra Københavns Vestegns Politi var fremme ved kvinden fem minutter efter anmeldelsen. Hun havde mærker efter slag og spark i ansigtet og på ryggen, samt mærker på halsen efter kvælertag.

Politipatruljens efterforskning rejste mistanke mod hendes kæreste, som blev anholdt på stedet.

I dag sad han på anklagebænken i Glostrup Ret tiltalt for vold.

- Selvom han nægtede og kvinden ikke ville vidne mod ham, fandt retten det bevist, at han havde slået, sparket og taget kvælertag på hende, siger anklagerfuldmægtig Martin Top-Madsen.

Retten idømte ham fire måneders ubetinget fængsel. Han ankede dommen på stedet.

Pressekontakt
Anklagerfuldmægtig Martin Top-Madsen, mobil 7258 0639.

Københavns Vestegns Politi er en af Danmarks 12 politikredse og betjener de storkøbenhavnske forstadskommuner Albertslund, Ballerup, Brøndby, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, Rødovre og Vallensbæk.

I politikredsen bor godt 398.000 borgere i næsten 182.000 husstande fordelt på ca. 278 kvadratkilometer.

Web  |  Twitter  |  Kontakt  |  Pressekontakt

---------------------------------------------------------

Western Copenhagen Police is one of Denmark’s 12 police districts and serves the 11 Copenhagen suburban municipalities of Albertslund, Ballerup, Brøndby, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, Rødovre og Vallensbæk: 398.000 citizens, 182.000 households, 278 square kilometers.

Press contact   |  Web   |  Twitter