Skip to main content

Jaloux mand truede rival med pistol

Pressemeddelelse   •   Jul 25, 2013 14:52 CEST

En 25-årig mand er netop idømt 15 måneders fængsel for at stikke en ladt pistol i næsen på en 27-årig mandlig rival i Albertslund. 

Den 29. juni var den 25-årige til en fest med sin kæreste, men det endte i uenigheder og jalousi, og de tog hjem. Efter skænderier forlod kæresten lejligheden for at besøge en anden mand, som var med til festen.

Det mente den 25-årige i hvert fald, for senere på natten knuste han en rude, trængte ind i den 27-åriges bolig og truede ham med en ladt pistol. Det viste sig dog, at den 25-åriges kæreste slet ikke var der.

Han blev anholdt med pistolen ud på morgenen og varetægtsfængslet dagen efter.

I dag idømte Glostrup Ret ham 1 år og tre måneders fængsel for våbenbesiddelse, ulovlig indtrængen og trusler. I dommen omfattede også hærværk og besiddelse af ulovlige dopingmidler og en smule kokain. Han modtog straffen og blev overført til afsoning med det samme.

Pressekontakt
Anklager Lars Lindkær Jensen, mobil 7258 9651.

Københavns Vestegns Politi er en af Danmarks 12 politikredse og betjener de storkøbenhavnske forstadskommuner Albertslund, Ballerup, Brøndby, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, Rødovre og Vallensbæk.

I politikredsen bor godt 398.000 borgere i næsten 182.000 husstande fordelt på ca. 278 kvadratkilometer.

Web  |  Twitter  |  Kontakt  |  Pressekontakt

---------------------------------------------------------

Western Copenhagen Police is one of Denmark’s 12 police districts and serves the 11 Copenhagen suburban municipalities of Albertslund, Ballerup, Brøndby, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, Rødovre og Vallensbæk: 398.000 citizens, 182.000 households, 278 square kilometers.

Press contact   |  Web   |  Twitter