Skip to main content

Netdøgnrapport: Mandag den 23. december til torsdag den 26. december uge 52 (2013)

Pressemeddelelse   •   Dec 27, 2013 10:58 CET

Udvalgte hændelser fra Københavns Vestegns Politis døgnrapport fra mandag den 23. december kl. 7 til torsdag den 26. december 2013 kl. 7.

Juleindbrud i kredsen
Mellem mandag den 23. december og torsdag den 26. december har der været en lang række juleindbrud i Københavns Vestegns politikreds. De fleste steder er der blevet stjålet julegaver, elektronik, smykker og kontanter. Det drejer sig om følgende adresser og tidspunkter:

Albertslund:
Kastanie Allé: Den 24. december kl. 15.12 – I forbindelse med indbruddet blev følgende person set:

A: Dansk mand, 25-30 år, ca. 180 cm høj og spinkel af bygning. Han havde overskæg, gik på krykker og havde en forbinding om hovedet. Han var iført en mørk jakke, hættetrøje, jeans og sneakers. Han medbragte en blå rygsæk.

Høje-Taastrup:
Taastrup Have: Den 25. december kl. 13 – kl. 22.19
Linselundager: Den 25. december kl. 14 – kl. 22.30
Parkvej: Den 26. december kl. 03
Stenmøllen: Den 24. december kl. 9:25
Hulkærvej: Den 23. december kl. 17.30 – den 24. december kl. 13
Teglstenen: Den 24. december kl. 16 – den 25. december kl. 23.15
Sankt Ibs Allé: Den 24. december kl. 15.30 – kl. 23.50
Løvsangervej: Den 24. december kl. 14 – den 25. december kl. 11.30
Pileurtvej: Den 24. december kl. 8 – den 25. december kl. 14.30 
Brorsonsvej: Den 23. december kl. 8 – den 26. december kl. 20, og den 25. december kl. 15.30 – kl. 20.30
Frødalen: Den 24. december kl. 14 – den 25. december kl. 21.20
Birkehegnet: Den 26. december kl. 14.30 – den 27. december kl. 00:15

Ishøj:
Ågården: Den 24. december kl. 19.35, og kl. 15.30 – kl. 23
Vejlebrovej: Den 23. december kl. 16.30 – den 26. december kl. 12.30, og den 24. december kl. 17.30 – kl. 20.30
Gilsebrositen: Den 24. december kl. 9 – kl. 21.10
Ved Stationen: Den 23. december kl. 22.10 – den 25. december kl. 17.39

I forbindelse med indbruddet kl. 19.35 på Ågården blev to mænd på 17-25 år set. De var ca. 180 cm høje og almindelige af bygning. De var iført mørkt tøj.

Vallensbæk:
Hyttebovej: Den 24. december kl. 21 – den 25. december kl. 00.45
Bjørnebo: Den 25. december kl. 12 – den 26. december kl. 17.40

Såfremt man har oplysninger til nogle af indbruddene i Albertslund, Høje-Taastrup, Ishøj eller Vallensbæk vil Københavns Vestegns Politi meget gerne høre dem -henvendelse kan ske i dagtimerne på hverdage til Politikommissær Ulrik Hove på telefon 7258 7524, Lokalpolitiet, eller døgnet rundt på telefon 43 86 14 48.

Ballerup:
Magleparken: To steder den 24. december kl. 10 – kl. 23
Egebjerg Bygade: Den 25. december kl. 19 – den 26. december kl. 7
Lundebjerggårdsvej: Den 24. december kl. 21.30 – den 26. december kl. 18.30
Askeengen: Den 23. december kl. 22 – den 24. december kl. 15.30, og den 24. december – 25. december kl. 00:10
Lindeengen: Den 24. december kl. 19 – kl. 23.45
Ståbyvej: Den 25. december kl. 00.30 – kl. 11
Græsvang: Den 24. december kl. 14 – den 25. december kl. 14
Kildestrædet: Den 26. december kl. 1:45 – kl. 2:07
Lærkevangen: Den 26. december kl. 16 – kl. 18.47

Gladsaxe:
Klirevænget: Den 24. december kl. 18.30 – kl. 23.11

Herlev:
Sennepshaven: Den 24. december kl. 17 – kl. 23.15
Sandbyvej: Den 26. kl. 16.10
Sortsøvej: Den 23. december kl. 12 – den 24. december kl. 12
Fagotvej: Den 24. december kl. 16 – kl. 23.20
Obovej: Den 24. december kl. 15:45 – 23.10
Skelhøjen: Den 24. december kl. 16.15 – den 25. december kl. 00.30

I forbindelse med indbruddet på Sandbyvej efterlyses en slank ca.180 cm høj person, som var iført en sort strikhue.

Såfremt man har oplysninger til nogle af indbruddene i Ballerup, Gladsaxe eller Herlev vil Københavns Vestegns Politi meget gerne høre dem -henvendelse kan ske i dagtimerne på hverdage til Politikommisær Michael Liebst Sørensen på telefon 72 58 73 55, Lokalpolitiet, eller døgnet rundt på telefon 43 86 14 48.

Brøndby:
Rolandsvej: Den 23. december kl. 16 – den 24. december kl. 00
Stolpevej: Den 23. december kl. 7 – den 24. december kl. 23.20

Hvidovre:
Holmelundsvej: Den 24. december kl. 13 – den 25. december kl. 13
Lille Friheden: Den 26. december kl. 17 – kl. 21
Grenhusene: Den 23. december kl. 16 – den 24. december kl. 10.30
Lodsvej: Den 24. december kl. 12 – den 25. december kl. 9.30, og den 25. december kl. 9:04.
Stentoften: Den 24. december kl. 14 – den 25. december kl. 11.46
Hvidovre Strandvej: Den 25. december kl. 00.57 – kl. 1.05 

Rødovre:
Brunevang: Den 24. december kl. 14 – den 25. december kl. 12
Fortvej: Den 24. december kl. 16 – den 25. december kl. 2:55

Såfremt man har oplysninger til nogle af indbruddene i Brøndby, Hvidovre eller Rødovre vil Københavns Vestegns Politi meget gerne høre dem -henvendelse kan ske i dagtimerne på hverdage til Vicepolitikommisær Henrik Hougaard på telefon 72 58 78 21, Lokalpolitiet, eller døgnet rundt på telefon 43 86 14 48.

Vær opmærksom på indbrud
Københavns Vestegns Politi opfordrer borgerne til at være opmærksomme på indbrud:

• Lav ferieaftaler med naboen og skab liv i fraværet: Tøm post, fyld skraldespand, slå græs for hinanden
• Vær varsom med åbne døre og vinduer om sommeren
• Ryd ikke op før ferie, lad huset se beboet ud
• Hold øje i dit område – også om natten. Er noget unormalt – f.eks. personer eller biler, der ikke plejer at færdes der? Ser alt normalt ud hos naboen?
• Ring hurtigt til politiet, hvis du ser noget mistænkeligt. Ring 1-1-2, hvis det er akut, ellers 114
• Arbejder du om natten – f.eks. med avisomdeling, renovation, som tankpasser eller lignende – så vær opmærksom på mistænkelige personer og biler i dit område
• Lad ikke værdier ligge frit fremme – gem dem af vejen
• Sådan beskytter du dig mod indbrud: www.dkr.dk

Spritbilister anholdt
I løbet af juledagene er tre spiritusbilister blevet anholdt:

Tirsdag den 24. december kl. 15.25 blev en 76-årig kvinde fra Hvidovre anholdt for spirituskørsel takket være en opmærksom borger. Borgeren bemærkede at kvinden slingrede med sin bil og tilkaldte politiet, som kort efter anholdt og sigtede spiritusbilisten. Hun nægter.

Dagen efter, onsdag den 25. december kl. 6:06 bemærkede to betjente en slingrende bil på Korsdalsvej i Rødovre. Bilen blev bragt til standsning og føreren – en 29-årig mand fra Brøndby – alkometertestet. Det viste sig, at han havde en promille på over det tilladte. Han blev anholdt og sigtet for spirituskørsel. Han nægter.

Torsdag den 26. december kl. 5:50 var den gal igen. Her blev en 30-årig mand fra Rødovre fundet sovende bag rettet i sin bil – tydeligvis spirituspåvirket. Han blev alkometertestet og en promille på over det tilladte blev bekræftet. Han blev anholdt og sigtet for spirituskørsel. Han nægter.

Spirituskørsel koster dyrt
Bøden for førstegangs-spirituskørsel beregnes efter årsindtægten og promillens størrelse, oplyser Københavns Vestegns Politi.

Tjener man f.eks. 250.000 kroner, koster en promille på 0,51 første gang 5.000 kroner, mens en promille på 1 koster 10.000 kroner og 1,5 hele 15.000 kroner.

Promiller mellem 0,5 og 1,2 udløser altid en betinget frakendelse af kørekortet. Ved promiller over 1,2 mister man førerretten straks.

Når frakendelsestiden er udløbet, skal man først gennemgå et særligt kursus om alkohol og trafik. Derefter kan man begynde at tage kørekort helt forfra.

Promiller over 2 og gentagen spirituskørsel udløser fængselsstraf. Den kan gøres betinget mod en indtægtsbestemt bøde og afvikling af samfundstjeneste eller alkoholistbehandling.

Mindre færdselsuheld i Rødovre
Tirsdag den 24. december kl. 11.56 skete et mindre færdselsuheld på Motorringvejen. To parter var indblandet: Den ene var en 19-årig kvinde fra Holbæk, den anden en 63-årig kvinde fra Kalundborg. Uheldet skete da den 19-årige først ville tage en afkørsel fra motorvejen, men dernæst fortrød og forsøgte at komme tilbage på motorvejen – det resulterede i et sammenstød. Der skete udelukkende materiel skade.

Gaderøvere efterlyses i Glostrup
Torsdag den 26. december kl. 22.50 blev en 30-årig kvinde udsat for et gaderøveri. Hun gik ad Fraligsvej hen mod et busstoppested. Da hun passerede stoppestedet kom to personer ud, greb fat i hende og truede hende til at udlevere sin iPhone. Røverne løb derfra og beskrives som:

A: Mand af anden etnisk herkomst end dansk, 14-15 år, 160-165 cm høj og spinkel af bygning. Han var brun i huden og iført mørkt tøj samt hue. Han talte dansk med accent.

B: Mand af anden etnisk herkomst end dansk, 14-15 år, 180-185 cm høj og spinkel af bygning. Han var brun i huden, havde sort hår og var iført mørkt tøj. Han talte dansk med accent.

Københavns Vestegns Politi modtager gerne oplysninger fra vidner eller andre i sagen. Henvendelse i dagtimer på hverdage til vicepolitikommissær Henrik Hougaard på telefon 72 58 78 21, Lokalpolitiet, eller døgnet rundt på telefon 43 86 14 48.

Københavns Vestegns Politi er en af Danmarks 12 politikredse og betjener de storkøbenhavnske forstadskommuner Albertslund, Ballerup, Brøndby, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, Rødovre og Vallensbæk.

I politikredsen bor godt 398.000 borgere i næsten 182.000 husstande fordelt på ca. 278 kvadratkilometer.

Web  |  Twitter  |  Kontakt  |  Pressekontakt

---------------------------------------------------------

Western Copenhagen Police is one of Denmark’s 12 police districts and serves the 11 Copenhagen suburban municipalities of Albertslund, Ballerup, Brøndby, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, Rødovre and Vallensbæk: 398.000 citizens, 182.000 households, 278 square kilometers.

Press contact   |  Web   |  Twitter