Skip to main content

”Politiaktion Julelys” – så er vi i gang

Pressemeddelelse   •   Dec 02, 2013 14:47 CET

Mange borgere havde i morges fundet vej til den mobile politistation, der delte tænd/sluk-ure og gode råd ud. 

Gode råd og en lille snak
Fælles for de borgere, der i dag besøgte den mobile politistation i Hvidovre, var, at de var bekymrede for at få indbrud. Det gav anledning til en god snak om, hvordan man kan sikre sit hjem bedre – bl.a. med Nabohjælp og tændt lys.

- Tilslut en lampe, en radio eller falsk tv-lys. Tror tyven, nogen er hjemme, lusker han videre, siger politidirektør Kim Christiansen.

Du kan nå det endnu
De næste to uger triller erfarne politifolk den mobile politistation ud i kommunerne for at give råd om at undgå juleindbrud. Kom forbi, hils på dem og få et gratis tænd/sluk-ur med hjem.

Nabohjælp virker
Nabohjælp kan forebygge hvert fjerde indbrud, viser undersøgelser.

- Det skræmmer tyven langt væk, når naboer går sammen og hjælper hinanden, siger politidirektøren.

Tilmeld dig på www.nabohjælp.dk

Her kan du se, hvornår mobilpolitistationen er i dit område:

Tirsdag den 3. december
Glostrup, Hovedvejen 140 (ved Brugsen/Netto) kl. 10 – 12.30 
Rødovre Centrum kl. 13 - 15.30 

Mandag den 9. december
Ishøj (Vejlebrovej 35 ved S-stationen) kl. 9.30 – 12
Vallensbæk, Stationstorvet: kl. 12.30 – 15 

Tirsdag den 10. december
Taastrup (Østerparken, torvet ved SuperBrugsen) kl. 9.30 – 12 
Albertslund Centrum (p-plads foran Føtex) kl. 12.30 – 15

Mandag den 16. december
Herlev Bymidte kl. 10 – 12.30 
Bagsværd Torv kl. 13 – 15.30 

Tirsdag den 17. december
Ballerup Kirketorv kl. 10.30 – 13. 

Tip til dig!

Hold tyven væk
- Gør huset synligt fra vej og for naboer
- Lad huset se beboet ud, brug evt. tænd-og-sluk lys 
- Vær synlig i dit boligområde, gå tur, luft hunden
- Gør huset sikkert med gode låse, vinduer og døre

Lav aftale med naboen
- Hold øje med hinandens boliger 
- Stil din bil i naboens tomme indkørsel 
- Tøm hans postkasse og ryd sne … og omvendt

Undgå juleindbrud
Læs mere på www.stopindbrud.dk og www.nabohjælp.dk

Spot unormal aktivitet
- Mistænkelige personer, som lusker søgende rundt uden ærinde
- Biler og knallerter, som ikke plejer at færdes i området, venter uden formål eller kommer på usædvanlige tidspunkter

Ring til politiet
Akut: Alarm 1-1-2
Service: 114 

Pressekontakt 
Pressetelefon 7258 0600

Københavns Vestegns Politi er en af Danmarks 12 politikredse og betjener de storkøbenhavnske forstadskommuner Albertslund, Ballerup, Brøndby, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, Rødovre og Vallensbæk.

I politikredsen bor godt 398.000 borgere i næsten 182.000 husstande fordelt på ca. 278 kvadratkilometer.

Web  |  Twitter  |  Kontakt  |  Pressekontakt

---------------------------------------------------------

Western Copenhagen Police is one of Denmark’s 12 police districts and serves the 11 Copenhagen suburban municipalities of Albertslund, Ballerup, Brøndby, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, Rødovre and Vallensbæk: 398.000 citizens, 182.000 households, 278 square kilometers.

Press contact   |  Web   |  Twitter