Skip to main content

Politiet ransager nu klubhuset i Bagsværd

Pressemeddelelse   •   Nov 09, 2013 22:39 CET

Københavns Vestegns Politi er ved at ransage bandeklubhuset på Laurentsvej i Bagsværd, hvor der er ca. 200 personer fra rocker- og bandemiljøet til stede.

Et stort antal politifolk er aktuelt gået ind i det klubhus på Laurentsvej, hvor der i dag holdes fest.

 - Vi er gået ind med en dommerkendelse for at ransage huset. Mere kan jeg ikke sige nu, siger politiinspektør Bent Isager-Nielsen, Københavns Vestegns Politi.

Københavns Vestegns Politi har været massivt til stede i området hele eftermiddagen og kontrolleret personer og biler på vej til klubhuset. Der er foretaget kontrol af cirka 150 personer.

Tre anholdt for overtrædelse af våbenloven
Der er foreløbig foretaget anholdelse af tre udenlandske Satudarah-folk, der sigtes for at være i besiddelse af knive og slagvåben, som er i strid med den danske våbenlov. 

Der vil blive frigivet flere oplysninger om aktionen senere.

Aktionen er et led i politiets indsats på rocker- og bandeområdet og koordineres i et samarbejde mellem den særlige bandeenhed Task Force Øst, Københavns Politi, Nordsjællands Politi, Rigspolitiet, Københavns Vestegns Politi og SKAT.

Følg med på hjemmesiden og Twitter
Politikredsen udsender mere information via hjemmesiderne www.politi.dk/vestegnen, http://www.mynewsdesk.com/dk/vestegnenspoliti og Twitter: https://twitter.com/VestegnsPoliti 

Pressekontakt
Københavns Vestegns Politis hovednummer 4386 1448.

Københavns Vestegns Politi er en af Danmarks 12 politikredse og betjener de storkøbenhavnske forstadskommuner Albertslund, Ballerup, Brøndby, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, Rødovre og Vallensbæk.

I politikredsen bor godt 398.000 borgere i næsten 182.000 husstande fordelt på ca. 278 kvadratkilometer.

Web  |  Twitter  |  Kontakt  |  Pressekontakt

---------------------------------------------------------

Western Copenhagen Police is one of Denmark’s 12 police districts and serves the 11 Copenhagen suburban municipalities of Albertslund, Ballerup, Brøndby, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, Rødovre og Vallensbæk: 398.000 citizens, 182.000 households, 278 square kilometers.

Press contact   |  Web   |  Twitter