Skip to main content

Politiet søger vidner: Yngre mand overfaldet med kniv i Rødovre

Pressemeddelelse   •   Dec 23, 2015 11:37 CET


Københavns Vestegns Politi søger vidner i forbindelse med en sag om overfald med kniv. Lørdag den 5. december 2015 mellem kl. 22:20 og kl. 22:25 blev en yngre mand stukket i venstre lår og maven på stien mellem Nørrekær og Roskildevej ved Avedøre Havnevej i Rødovre.


Forsøgte at stoppe vold
Den yngre mand kom gående på stien, hvor han bemærkede en mand, der var oppe at skændtes med en kvinde. Under skænderiet slog gerningsmanden kvinden. Den yngre mand henvendte sig til gerningsmanden og opfordrede ham til at lade kvinden være i fred, hvilket resulterede i, at gerningsmanden trak en kniv og stak forurettede to gange. Gerningsmanden og kvinden undløb fra stedet.


De to beskrives som:
A: mand, dansk af udseende, 20-23 år, 180-185 cm høj, almindelig af bygning, lys i huden, lyst, kort hår, intet skæg. Iført sort fleecejakke med påskriften EA7 på venstre bryst samt beige Timberland-støvler. Han var bevæbnet med en lille kniv.
B: kvinde, dansk af udseende, 19-22 år, 165-170 cm høj, almindelig af bygning, langt, lyst hår. Iført sort jakke.


- Der er tale om en alvorlig sag, som oven i købet går  ud over en borger, der forsøger at lægge sig imellem, da han bliver vidne til vold. Vi håber at offentligheden kan hjælpe os videre, siger politikommissær Søren Andersen.

Politiet hører gerne fra borgere i området, der har set noget i forbindelse med knivstikkeriet eller da gerningsmanden og kvinden flygtede fra stedet, ligesom vi også gerne hører fra borgere der har kendskab til knivstikkeriet i øvrigt. Henvendelser i sagen til Københavns Vestegns Politi på 114 eller 43861448.


Pressekontakt: Politikommissær Søren Andersen, mobil 72587657.

Københavns Vestegns Politi er en af Danmarks 12 politikredse og betjener de storkøbenhavnske forstadskommuner Albertslund, Ballerup, Brøndby, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, Rødovre og Vallensbæk.

I politikredsen bor godt 398.000 borgere i næsten 182.000 husstande fordelt på ca. 278 kvadratkilometer.

WebTwitter  |  Kontakt  |  Pressekontakt

---------------------------------------------------------

Western Copenhagen Police is one of Denmark’s 12 police districts and serves the 11 Copenhagen suburban municipalities of Albertslund, Ballerup, Brøndby, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, Rødovre and Vallensbæk: 398.000 citizens, 182.000 households, 278 square kilometers.

Press contact   |  Web   |  Twitter