Skip to main content

Snød kunder på brugtmarkeder

Pressemeddelelse   •   Jan 22, 2018 14:21 CET

En kvinde og en mand blev i dag dømt for hver deres andel svindler på brugtmarkeder, hvor de i alt snød ca. 160 købere, som i alt betalte dem over 275.000 kroner for varer, de aldrig modtog.

En kvinde på 20 år fra Herlev fik i dag ni måneders betinget fængsel med vilkår om 150 timers samfundstjeneste, fordi hun ca. 100 gange svindlede købere på brugtmarkeder for i alt ca. 175.000.

Tilsvarende fik en 21-mand fra Herlev 10 måneders betinget fængsel med 150 timers samfundstjeneste, fordi han ca. 60 gange fuppede købere på brugtmarkeder for ca. 100.000 kroner.

Typisk annoncerede forskellige varer til salg med fotos til forskellige priser i 2016 og 2017 – som f.eks. Playstations, højttalere og elektronik. De udvalgte derefter købere, som boede langt væk og ønskede varen tilsendt med post. Derefter snød de til køberen at betale først – enten via bankoverførsel eller MobilePay, hvorefter de beholdt pengene uden at sende varen.

Politi i hele landet modtog anmeldelser fra frustrerede købere, hvorefter sagskomplekset mod de to svindlere blev efterforsket hos Københavns Vestegns Politi.

Den 21-årige mand blev desuden dømt for over 400 bedragerier af småbeløb til samlet 50.000 kroner mod sin daværende arbejdsgiver – en fastfood kæde – i forbindelse med ekspedition og salg fra 2012 til 2015.

Ingen af de dømte var tidligere straffet. Begge tilstod og modtog dommen.

Pressekontakt
Anklager Britt Hansen, mobil 7258 2787.

Københavns Vestegns Politi er en af Danmarks 12 politikredse og betjener de storkøbenhavnske forstadskommuner Albertslund, Ballerup, Brøndby, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, Rødovre og Vallensbæk.

I politikredsen bor godt 405.000 borgere fordelt på ca. 278 kvadratkilometer.

WebTwitter  |  Kontakt  |  Pressekontakt

---------------------------------------------------------

Western Copenhagen Police is one of Denmark’s 12 police districts and serves the 11 Copenhagen suburban municipalities of Albertslund, Ballerup, Brøndby, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, Rødovre and Vallensbæk: 405.000 citizens, 278 square kilometers.

Press contact   |  Web   |  Twitter