Skip to main content

Straksdømt for skarpladt revolver

Pressemeddelelse   •   Maj 14, 2014 15:46 CEST

En 23-årig mand er netop idømt et års fængsel for at besidde en ladt revolver på sin bopæl i Brøndby Strand.

Den 23-årige blev pågrebet tirsdag eftermiddag med en revolver på sin bopæl, da betjente fra Københavns Vestegns Politi ransagede hans bopæl efter et tip.  

Revolveren, som var ladt med seks kaliber 38-patroner og lå i en jakke, blev beslaglagt og manden anholdt.

Den 23-årige, som ikke er banderelateret, oplyste, at han var i besiddelse af revolveren til egen sikkerhed.

Han blev onsdag fremstillet i grundlovsforhør, hvor Glostrup Ret idømte ham et års fængsel. Retten varetægtsfængslede efterfølgende den dømte, hvilket han kærede. Han modtog dommen i øvrigt.

Pressekontakt
Anklagerfuldmægtig Rune S. Rydik, mobil 7258 7952.

Københavns Vestegns Politi er en af Danmarks 12 politikredse og betjener de storkøbenhavnske forstadskommuner Albertslund, Ballerup, Brøndby, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, Rødovre og Vallensbæk.

I politikredsen bor godt 398.000 borgere i næsten 182.000 husstande fordelt på ca. 278 kvadratkilometer.

Web  |  Twitter  |  Kontakt  |  Pressekontakt

---------------------------------------------------------

Western Copenhagen Police is one of Denmark’s 12 police districts and serves the 11 Copenhagen suburban municipalities of Albertslund, Ballerup, Brøndby, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, Rødovre and Vallensbæk: 398.000 citizens, 182.000 households, 278 square kilometers.

Press contact   |  Web   |  Twitter