Skip to main content

Straksdom: Opbevarede heroin

Pressemeddelelse   •   Jul 09, 2013 15:21 CEST

En 31-årig mand er netop idømt seks måneders fængsel for at opbevare 48,2 gram heroin.

Manden blev anholdt mandag aften kl. 17.17 på sin bopæl i Hvidovre. Det skete efter en patrulje fra Københavns Vestegns Politis særlige operativgruppe ransagede mandens lejlighed og fandt 48,2 gram brun heroin.

Tirsdag morgen blev den 31-årige fremstillet i grundlovsforhør i Glostrup Ret, som afgjorde sagen med det samme.

Manden, som ikke tidligere er dømt, fik en straksdom på seks måneders fængsel for at ligge inde med det ulovlige stof. 

- Han er ikke selv misbruger. Retten lagde til grund, at han opbevarede heroinen for andre, siger anklager Nina-Maria Hansen.

Den dømte erkendte sig skyldig og modtog dommen.

Pressekontakt
Anklager Nina-Maria Hansen, mobil 7258 7352

Straffeloven
§ 191. Den, som i strid med lovgivningen om euforiserende stoffer til et større antal personer eller mod betydeligt vederlag eller under andre særligt skærpende omstændigheder overdrager euforiserende stoffer, straffes med fængsel indtil 10 år. Angår overdragelsen en betydelig mængde særlig farligt eller skadeligt stof, eller har overdragelsen af et sådant stof i øvrigt haft en særlig farlig karakter, kan straffen stige til fængsel i 16 år.
Stk. 2. På samme måde straffes den, der i strid med lovgivningen om euforiserende stoffer indfører, udfører, køber, udleverer, modtager, fremstiller, forarbejder eller besidder sådanne stoffer med forsæt til at overdrage dem som nævnt i stk. 1.

Københavns Vestegns Politi er en af Danmarks 12 politikredse og betjener de storkøbenhavnske forstadskommuner Albertslund, Ballerup, Brøndby, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, Rødovre og Vallensbæk.

I politikredsen bor godt 398.000 borgere i næsten 182.000 husstande fordelt på ca. 278 kvadratkilometer.

Web  |  Twitter  |  Kontakt  |  Pressekontakt

---------------------------------------------------------

Western Copenhagen Police is one of Denmark’s 12 police districts and serves the 11 Copenhagen suburban municipalities of Albertslund, Ballerup, Brøndby, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, Rødovre og Vallensbæk: 398.000 citizens, 182.000 households, 278 square kilometers.

Press contact   |  Web   |  Twitter