Skip to main content

​Tiltale for 346 forhold om seksuelle overgreb mod børn via internettet

Pressemeddelelse   •   Feb 15, 2017 11:57 CET

Anklagemyndigheden ved Københavns Vestegns Politi har rejst tiltale mod en 70-årig mand, for i alt 346 forhold om medvirken til voldtægt og overgreb, ved at have bestilt livestreamede overgreb på børn via internettet. Ifølge anklageskriftet er det sket, ved at den tiltalte har bestilt, betalt og overværet overgreb og voldtægt mod filippinske børn fra sin computer i sit hjem i Brøndby fra 2011 til 2016.

Varetægtsfængslet siden feb. 2016

Den nu 70-årige mand har siddet varetægtsfængslet i sagen, siden han blev anholdt i februar 2016.

Usædvanlig grov sag
- Der er tale om en usædvanlig grov sag, af et omfang vi ikke tidligere har set i Danmark. Det har alene været muligt at rejse tiltale i sagen på baggrund af et tæt og langvarigt samarbejde mellem politi og anklagemyndighed, hvor vi har modtaget stor hjælp fra Rigspolitiets Nationale Cyber Crime Center, siger anklager Helene Brædder.

Sagen begynder ved Retten i Glostrup den 28. februar og der er afsat 41 retsdage. Der ventes dom i midt i juni. Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om forvaring.

Pressekontakt: Kommunikationsansvarlig Claus Buhr - 72580660

Københavns Vestegns Politi er en af Danmarks 12 politikredse og betjener de storkøbenhavnske forstadskommuner Albertslund, Ballerup, Brøndby, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, Rødovre og Vallensbæk.

I politikredsen bor godt 398.000 borgere i næsten 182.000 husstande fordelt på ca. 278 kvadratkilometer.

WebTwitter  |  Kontakt  |  Pressekontakt

---------------------------------------------------------

Western Copenhagen Police is one of Denmark’s 12 police districts and serves the 11 Copenhagen suburban municipalities of Albertslund, Ballerup, Brøndby, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, Rødovre and Vallensbæk: 398.000 citizens, 182.000 households, 278 square kilometers.

Press contact   |  Web   |  Twitter