Skip to main content

Vær opmærksom hvis du spiller Pokémon i det offentlige rum

Pressemeddelelse   •  Jul 18, 2016 11:27 CEST


I løbet af weekenden har Københavns Vestegns Politi modtaget en række anmeldelser fra borgere om mistænkelige personer. I forbindelse med at politiet er kommet, har det vist sig, at de mistænkelige personer var unge der var i gang med at spille Pokémon Go på deres mobiltelefon. Spillet handler om at gå rundt og finde små grafiske figurer i det offentlige rum, men de unges adfærd har i flere tilfælde skabt frygt for indbrud hos andre borgere, hvilket så har fået dem til at kontakte politiet.

Pandelamper
I forbindelse med sagerne har de unge ved flere lejligheder været inde på privat område i deres søgen efter de virtuelle Pokémon. Politiet har set tilfælde hvor de unge har været udstyret med pandelamper, reb og andet for at kunne finde rundt i mørket. I hvert fald i ét tilfælde har en sådan pokémon-jagt angiveligt igangsat tyverialarmen på en skole i Hvidovre.

Overvej din adfærd
Københavns Vestegns Politi, der kun kan støtte op om at folk leger, har det sjovt og bruger det offentlige rum, vil i den forbindelse dog give disse råd til Pokémon-jægerne:
• Overvej nøje, hvordan din adfærd må se ud for andre
• Gå aldrig ind på privat område uden tilladelse
• Se dig for – ellers kan du være til fare for dig selv eller andre i trafikken
Lige som i andre forhold, opfordrer vi borgerne til at tænke sig om og til ikke at skabe nervøsitet hos andre medborgere og dermed udløse større politiaktioner.

Pressekontakt: Kommunikationsansvarlig Claus Buhr – 72580660

Københavns Vestegns Politi er en af Danmarks 12 politikredse og betjener de storkøbenhavnske forstadskommuner Albertslund, Ballerup, Brøndby, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, Rødovre og Vallensbæk.

I politikredsen bor godt 398.000 borgere i næsten 182.000 husstande fordelt på ca. 278 kvadratkilometer.

WebTwitter  |  Kontakt  |  Pressekontakt

---------------------------------------------------------

Western Copenhagen Police is one of Denmark’s 12 police districts and serves the 11 Copenhagen suburban municipalities of Albertslund, Ballerup, Brøndby, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, Rødovre and Vallensbæk: 398.000 citizens, 182.000 households, 278 square kilometers.

Press contact   |  Web   |  Twitter