Skip to main content

Visitationszone i Gladsaxe

Pressemeddelelse   •   Maj 16, 2014 18:22 CEST

Københavns Vestegns Politi har oprettet visitationszone i dele af Bagsværd, Buddinge og Søborg i Gladsaxe kommune frem til lørdag kl. 15. 

Visitationszonen er oprettet på grund af en større fest fredag aften hos rockergruppen Satudarah MC på Laurentsvej i Bagsværd.

I samme anledning gennemfører Københavns Vestegns Politi en koordineret indsats i samarbejde med den særlige bandeenhed Task Force Øst, Rigspolitiet og SKAT.

Visitationszonen gælder fra fredag den 16. maj kl. 15 til lørdag den 17. maj 2014 kl. 15.

I en visitationszone kan politiet stikprøvevist visitere personer, køretøjer, tøj og genstande for at kontrollere, om nogen besidder eller bærer våben.

Visitationszonen er oprettet som en præventiv foranstaltning efter politilovens § 6. Formålet er at forebygge strafbare handlinger, så borgerne kan færdes frit og trygt i området.

Pressekontakt
Vicepolitiinspektør Bjarne Nisted
Pressetelefon 7258 0600


Københavns Vestegns Politi er en af Danmarks 12 politikredse og betjener de storkøbenhavnske forstadskommuner Albertslund, Ballerup, Brøndby, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, Rødovre og Vallensbæk.

I politikredsen bor godt 398.000 borgere i næsten 182.000 husstande fordelt på ca. 278 kvadratkilometer.

Web  |  Twitter  |  Kontakt  |  Pressekontakt

---------------------------------------------------------

Western Copenhagen Police is one of Denmark’s 12 police districts and serves the 11 Copenhagen suburban municipalities of Albertslund, Ballerup, Brøndby, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, Rødovre and Vallensbæk: 398.000 citizens, 182.000 households, 278 square kilometers.

Press contact   |  Web   |  Twitter