2012-05-10 10:05
Atcore ApS
Atcore har ansat Lau Jensen, der kommer fra en stilling som Account Manager hos NN Mark...
Deducta udfordrer EG
EG A/S er det tidligere EDB Gruppen og en af de største leverandører af IT-løsninger i Norden.
EG beskæftiger 1.150 medarbejdere og omsætter for mere end 1 milliard kroner. Gennem de sidste år er virksomheden vokset og må om noget ses som en stor succes.
Som et led i at forbedre den digitale kommunikation, indgik EG en jagt på at finde et nyt online bureau. Henover sommeren afviklede EG en konkurrence for media- og digitale bureauer, som blev vundet af Deducta, over 2 andre finalister.
Hvorfor lige Deducta?
Den nytiltrådte marketingdirektør, Kirsten Højland, som tidligere har været hos IBM og Microsoft udtaler, at Deducta fokuserede med det samme på vores forretning og er skarpe på digital forretning generelt. Selvom digitale medier kan have festlige farver, er det altså de digitale forretningsmuligheder, vi går benhårdt efter.
–Ligeledes udtaler Kirsten Højland, at det er desværre mit indtryk, at bureauerne ofte tilbyder løsninger, der er næsten lige så gode, som dem vi selv kunne strikke sammen. I Deductas tilfælde blev vi løftet, og det er jo evnen til at udfordre os på forretningen, vi vil betale for. Det kunne Deducta. Sammen vil vi bygge et univers til glæde for vores kunder og med bund i sund forretning.
Deducta glæder sig
Direktør i Deducta, Steen Enegaard, er, ikke overraskende, taknemmelig og glad for sin nye kunde og udtaler at det er en meget spændende opgave, vi har fået hos EG A/S. Udover at vi er glade for at de har valgt os, så er det altid spændende, når vi taler om opgaver i flere lande. Til at starte med bliver fokus på Danmark, Sverige og Norge.
Steen Enegaard tilføjer desuden at det rart, at EG er en vækstvirksomhed, hvor der i sagens natur sker mange forandringer, som stiller høje krav til blandt andet vores forretningsforståelse. Et af de parametre vi blev valgt på, var netop evnen til at sætte sig ind i og forstå, hvordan EG-forretningen bedst muligt understøttes af marketing og web. At blive valgt på disse parametre, var vi ekstra glade for, da vores forretningsfokus er et af de områder, hvor vi som bureau prøver at gøre en forskel.
Læs mere om Deducta.
Vedhæft filer
Kategorisering
- Emner:
- Konsulentvirksomhed
- Regioner:
- Hovedstaden
- Tags:
- deducta,
- eg,
- edbgruppen,
- deducta online marketing
Atcore har ansat Lau Jensen som Account Director

