2013-05-21 15:37
Eurosport Danmark
Er dette turneringen, hvor vi vil se Wozniackis spillemæssige comeback? Kan Frederik Lø...
Danske virksomheder med behov for juridisk assistance har hidtil kun haft to alternativer at vælge imellem. Den ene mulighed er at søge specialiseret juridisk rådgivning hos et eksternt advokatfirma. Den anden mulighed er at oprette en intern juridisk afdeling med fastansatte in-house-jurister. Begge disse valg er imidlertid forbundet med forholdsvis høje omkostninger til enten rådgivere eller fastansatte medarbejdere.
Det danske konsulentselskab Paragraf A/S gør nu op med normerne i branchen og præsenterer et nyt fleksibelt alternativ for danske virksomheder:
- Det er vores vurdering, at erhvervslivet i langt højere grad end tidligere efterspørger fleksible løsninger også på det juridiske område. Samtidig bør juridisk arbejde, som alt andet arbejde, udføres, der hvor omkostningerne er lavest. Paragraf har ikke samme tunge omkostningsstruktur som de etablerede spillere i branchen, men vi kan stadig levere højt specialiserede jurister til erhvervslivet på fleksible kontrakter, udtaler Rasmus Bjerrum, som er en af idemændene bag det nye koncept.
Paragrafs koncept for jurister er identisk med det etablerede koncept for IT, økonomi og ledelseskonsulenter, management for hire, som har vundet stor indpas på markedet. Ideen bag konceptet er, at der findes en mængde juridisk arbejde i danske virksomheder, som ikke nødvendigvis kræver advokaternes specialiserede kompetencer, og hvor det af forskellige årsager ikke er hensigtsmæssigt at opbygge en intern juridisk afdeling.
- Den gennemsnitlige erfaring hos Paragrafs jurister er omkring 10-12 år, og de fleste af vores jurister har en spidskompetence inden for et eller to erhvervsretlige områder. Ingen af de tilknyttede jurister er imidlertid ansat af Paragraf, hvilket indebærer, at vi har et ekstremt lavt omkostningsniveau. Når en virksomhed har behov for midlertidig juridisk assistance, kan vi derfor oftest tilbyde en pris, som ligger væsentlig under branchens standard, forsætter Rasmus Bjerrum.
Konceptet har opnået stor udbredelse i USA og England, men er endnu ikke fuldt etableret i Danmark.
- Vi tror benhårdt på konceptet og ser frem til at levere juridisk brainpower by the hour til det danske erhvervsliv, afslutter Rasmus Bjerrum
For yderligere oplysninger kontakt:
Paragraf A/S
Direktør,
cand. jur. Rasmus Bjerrum
Skodsborgvej 188, 2850 Nærum
Telefon: 20 23 03 33
web: www.paragraf.as
e-mail: rb@paragraf.as
French Open 2013 – Eksperternes ord på turneringen