Pressemeddelelse -
Billige færgebilletter til Ærø udvider antallet af oplevelsespakker på Ærø ..
Pressemeddelelse
Belært af erfaringen fra sidste år, hvor turisterne strømmede til øen i ”billigperioden”, samt forventningen til 2017 som et stort turistår, udvider Ærøs turoperatør, ærøtours med adskillige nye og spændende oplevelser på Ærø. Her får gæsterne fuld valuta for skillingen og del i rigtig gode og spændende oplevelser
BUSTURE
Her introduceres spændende TEMA-busture, hvor gæster tirsdag og onsdag afhentes ved ankommende færge. Efter en rundtur på SMUKKE ÆRØ køres gæsterne til et af følgende to temaer (alt efter ugedag):
- ÆRØ OHØJ, en fantastisk oplevelse på Søfartsmuseet i Marstal med et saltvandssprøjtende indhold. Her underholdes gæsterne af Erik Kromann med drabelige historier fra de syv verdenshave og en menu, der består af skipperlabskovs med Riga Balsam og lokale Ærø øl fra Rise. Der sluttes af med fællessang i det maritime hjørne akkompagneret af ”Skipperduoen”.
- ØL OG TOBAK, turen går til Rise Bryggeri, hvor gæsterne får historien om Danmarks eneste tobaksplantage, Ærø Cigaren med Danmarks eneste håndrullede cigar. Herefter besøges naboen, Rise Bryggeri, hvor vi smager på øllet og får historien om det succesrige mikrobryggeri med efterfølgende frokost i bryggeriets café eller den smukke gamle gårdhave.
GOLFTURE
Som noget helt nyt introduceres endagsture til den smukke ”seaside-bane” på den yderste spids af Ærø. Færgebillet, mad og taxatransport til og fra golfbanen er inkluderet i prisen. Hvis du er på ferie og ikke har medbragt din golfbag, er lån af udstyr inkluderet i prisen. Dette er et specialtilbud fra Ærø Golf.
ØHOP TIL BIRKHOLM
En anden nyhed er pakketure til en af Det sydfynske Øhav uspolerede perler, den lille ø, Birkholm, der ligger ca. 25 min. sejlads fra Marstal. Gæsterne sejles til Birkholm med M/S Birkholm og får ca. 6 timer på den dejlige ø med kun få fastboende indbyggere, hvor der er rig lejlighed til at opleve den lille autentiske ø på nært hold med vandreture langs kysten rundt om øen. Gæsterne får en madkurv med på turen, da Birkholm hverken byder på kro eller købmand.
KONCERTER PÅ ÆRØ
Som noget helt nyt sælger ærøtours også billetter til koncerter på Ærø. Gæsterne kan købe billetter til Jazz- Weekends på Gæstgiveriet i Bregninge, Klassiske Koncerter på Søbygaard og Harmonikafestivalen i Marstal.
BADELIVET I ÆRØSKØBING
Der arrangeres vandreture langs Vestre Strand i Ærøskøbing, hvor gæsterne får historien om Strandskoven og de ikoniske badehuse, der nu i snart 100 år har ligget ved havet og er genstand for stor beundring af mange turister.
PAKKETURE
Bureauet fortsætter sine succesrige pakketure på cykel med færgebilletter, cykeludlejning og ture til Rise, Marstal og Søby med frokost på Rise Bryggeri, Fru Berg i Marstal eller Gæstgiveriet i Bregninge. og tilbyder nu også flerdagesture på Ærø, da bureauet netop er blevet medlem af Rejsegarantifonden. ”Meet the Locals”, Byvandringer, og aftenture med vægterne er ligeledes gengangere fra sidste sæson. Levering af busguides til de mange busgrupper på Ærø indgår også i ærøtours tilbud og er et stort og stadigt voksende forretningsområde.
_________________________________________________
Spørgsmål vedr. denne meddelelse kan rettes til:
Allan Harsbo, direktør for ærøtours
Telefon 4046 6675
_________________________________________________
Related links
Emner
- Kunst, kultur, underholdning
Kategorier
- alt er vand ved siden af ærø
- cykling på ærø
- golf
- islandliving
- sommeridanmark
- velkommentilønskeøen
- visitaeroe
- ærøfærgerne
Ærø T&E er sat i verden for at fremme turisme- og erhvervsudvikling på Ærø ved at udnytte fællesøkonomiske og faglige ressourcer til markedsføring, samt fortsat innovation, vækst, bosætning og beskæftigelse på Ærø.
Det er vores mål at agere samlende platform for øens virksomheder og samtidig være med til at styrke de ærøske særegenheder, understøtte aktører, som allerede er i gang og støtte dem, der er i en opstartsfase, og herigennem fremme turistens og tilflytterens oplevelse af destinationen Ærø.