Skip to main content

Aldrig har Norge set flottere ud på nettet

Pressemeddelelse   •   Feb 03, 2016 08:00 CET

Webportalen Visitnorway.com er netop gået i luften i en ny og forbedret udgave.

Norge er et af danskernes foretrukne ferielande, og stadigt flere finder inspiration til rejsen via den prisvindende webportal Visitnorway.com. De mange besøgende får fremover endnu bedre muligheder for at finde den helt rigtige ferie til Norge, idet hjemmesiden netop er blevet relanceret og udvidet.

En moderne og effektiv platform
Den nye og forbedrede udgave af portalen rummer et helt nyt visuelt og redaktionelt indhold. En lang række livagtige 360⁰ fotos samt informative tekster tager brugerne ud på en interessant rejse gennem Norge.

Visitnorway.com promoverer Norge som rejsemål til markeder verden rundt. Hvert år besøger over tyve millioner mennesker hjemmesiden fra lande i hele verden. I 2015 havde Visitnorway.com 21,8 millioner besøg, hvilket var en fremgang på 3,3 procent i forhold til 2014.

At Norge bliver mere og mere populær i fjerne lande kan ses i det faktum, at søgninger fra Kina sidste år udgjorde den største vækst med en stigning på 77 procent i forhold til året før.

Relanceringen har til formål at få brugerne til at opleve hjemmesiden som endnu mere moderne og effektiv end hidtil.

- Vores modtagere vil forhåbentlig opfatte Visitnorway.com som lettere at bruge, når de leder efter information om Norge som rejsemål. Vi har færre redaktionelle artikler end tidligere, men brugerne vil stadig finde god og relevant information til brug for planlægningen af deres ferie til Norge, siger turistchef og leder af Visit Norway, Per-Arne Tuftin.

Lav din egen rejserute
Som en opgradering indeholder hjemmesiden tusindvis af indlæg og annoncer fra turistvirksomheder overalt i Norge – lige fra lokale turistbureauer til regionale rejseselskaber.

- Præsentationen af de norske turistvirksomheder har fået en langt mere fremtrædende plads end før. Desuden prioriterer vi emner som vores spændende byer, det norske køkken, arkitektur og design endnu højere end tidligere, siger Per-Arne Tuftin.

En af nyhederne på hjemmesiden er, at brugerne kan samle ønskede rejsevirksomheder i en mappe og lave deres egen rejserute ud fra denne.

Der mangler stadig lidt, før websitet er helt på plads, men den øvrige information vil blive lagt ud kontinuerlig/eller i løbet af foråret.

Visitnorway.com bliver udgivet i 15 forskellige versioner og på 13 forskellige sprog. Sidste år var den travleste måned juli med over 2,3 millioner besøg på portalen.

VisitNorways fremste opgave er at promovere Norge som ferieland hele året. Vores satsningsområder er vinterturisme og skiløb, både alpint og langrend. Nyt fokusområde er vinteroplevelser i Nord-Norge, nordlys og nordlysaktiviteter. Sommerturismen indeholder aktiviteter som vandring, cykel og fiske, og vi samarbejder med alle de store byer og Hurtigruten som sejler langs kysten fra Bergen til Kirkenes hele året.
Er du interessert i hvad Norge kan som ferieland, er du velkommen til at kontakte os. Du finder også mere information på visitnorway.com